»Dybt betænkeligt« og »et brud på adelsmærket i dansk retspraksis«. Kritikken hagler ned over regeringen efter præsentationen af 12 nye initiativer til en lille milliard kroner, der skal forebygge terror.
»Det er vigtigt, at vi ikke i panik og afmagt kommer til at gøre vold på lige præcis de værdier, som vi ønsker at forsvare.«
Således slog den radikale leder, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), tonen an, da regeringen på et pressemøde torsdag præsenterede en række nye tiltag, der skal styrke den danske bekæmpelse af terror.
Men nu beskyldes regeringen for netop at give køb på et centralt princip for demokratiet og retsstaten, skriver Berlingske.
Et af de mest markante initiativer i regeringens udspil er nemlig, at man vil give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) mulighed for at overvåge danskere, der eksempelvis tager til Syrien eller Irak for at deltage i kamphandlinger, de såkaldte »foreign fighters«, hvis de rejser til udlandet. Det er der i sig selv bred opbakning til, men problemet for retssikkerheden er ifølge en række eksperter, at man vil lade FE foretage overvågningen uden på forhånd at skulle have en dommerkendelse.
Tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen kalder forslaget for »et eklatant brud på adelsmærket i dansk retspraksis«.
Sysette Kruse, der er formand for Advokatrådets strafferetsudvalg, mener også, at forslaget er »dybt betænkeligt«.
»Selv om FE måtte have gode grunde til at ville aflytte folk i udlandet, er det stadig et grundlæggende princip, at man skal begrunde sin mistanke over for en dommer,« siger hun.
I den juridiske tænketank Justitia siger direktør Jacob Mchanghama, at forslaget potentielt »kan give meget vid adgang til, uden retskendelse, at bryde ind i kommunikationen for danskere, som opholder sig i udlandet«.
Når PET vil foretage aflytninger, skal det ifølge retsplejeloven altid ske på grundlag af en dommerkendelse. En dommer kan dermed nægte tjenesten at gribe ind i en mistænkts ret til at udveksle informationer med andre uden at blive overvåget, hvis dommeren vurderer, at efterretningstjenestens mistanke er ubegrundet.
Men regeringen vil altså ikke lade en dommer vurdere, om FE har »grund« til at »antage«, at den pågældende dansker i udlandet »kan« udgøre en trussel for Danmark, før de begynder overvågningen.
Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard udtrykker derfor også bekymring over regeringens forslag, men understreger, at det afhænger af, hvilken type overvågning der bliver tale om.
»Hvis der er tale om den type overvågning, der normalt kræver dommerkendelse, kan jeg ikke se nogen som helst grund til, at det ikke også skulle være tilfældet i den her sammenhæng. Det, tror jeg, vil øge respekten for vores efterretningstjeneste, i stedet for at man foretager hemmelige aflytninger på FEs eget initiativ uden nogen ordentlig retsgaranti,« siger han.
I Institut for Menneskerettigheder, der rådgiver regeringen om menneskerettigheder, vurderer seniorforsker Peter Vedel Kessing, at konsekvensen af regeringens forslag kan blive, at man ikke vil kunne bruge FEs »ulovligt indhentede beviser« ved de danske domstole efterfølgende, og at man derfor får svært ved at straffe eksempelvis folk, der er rejst til Syrien.
»Og det er vel hele formålet, at man gerne vil straffe dem, der tager af sted,« som han siger.
I stedet for, at en dommer skal kontrollere grundlaget for FEs overvågning i udlandet, lægger regeringen op til, at det såkaldte Tilsynet med Efterretningstjenesterne orienteres løbende om FEs brug af beføjelsen. Udvalget vil dermed ikke – som en dommer <saxo:ch value="226 128 147"/> på forhånd kunne nægte efterretningstjenesten at foretage indgrebet, hvis det er et ulovligt eller ubegrundet indgreb i den personlige frihed.
Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) forklarede på gårsdagens pressemøde, at man har valgt ikke at stille krav om en dommerkendelse, fordi FE skal have mulighed for »på stedet, konkret, effektivt og hurtigt at kunne gribe ind, hvis der er planlægning (af terror, red.) i gang mod Danmark«. Han påpegede samtidig, at regeringen netop med oprettelsen af Tilsynet med Efterretningstjenesterne har styrket kontrollen.
»Sådan skal det naturligvis være,« sagde han.
Over for Ritzau siger FEs øverste chef, Thomas Ahrenkiel, at efterretningstjenesten på grund af de nugældende regler har stået i situationer, hvor de ikke har kunnet overvåge personer mistænkt for at planlægge terror, fordi PET ikke har været i stand til at få en dommerkendelse. Han oplyser, at det helt konkret har drejet sig om såkaldte Syrien-krigere, der kæmper side om side med terrororganisationen Islamisk Stat.
Men ifølge eksperterne behøver der ikke være en modsætning mellem en »effektiv« og hurtigt reagerende efterretningstjeneste og så et krav om dommerkendelse. De henviser til, at man for PET netop har givet mulighed for, at efterretningstjenesten i akutte situationer kan iværksætte en overvågning med det samme for først efterfølgende at indhente en dommerkendelse. Samme ordning kunne man sagtens indføre for FE, siger Sysette Kruse fra Advokatrådet.
»Så det argument forstår jeg slet ikke,« siger hun.
Også Institut for Menneskerettigheder kalder det »helt oplagt« at kopiere den mulighed, man har givet PET.
»Men det er nok tvivlsomt, om FE vil fremlægge fortrolige oplysninger ved en normal domstol,« tilføjer Peter Vedel Kessing.
På Christiansborg får regeringens oplæg en blandet modtagelse.
Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, kalder det »et grundlæggende princip«, at overvågning af danskere skal ske på baggrund af en dommerkendelse.
Også Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, mener, at »terrorbekæmpelse skal ske på retsstatens grund« og vil derfor fredag rejse sagen over for forsvarsministeren.
Hos SF siger forsvarsordfører Holger K. Nielsen, at »det er nødvendigt med vidtgående beføjelser«, men vil kræve, at kontrollen styrkes yderligere.
Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, har senest for blot en måned siden udtalt stor bekymring for at »gå på kompromis« med princippet om dommerkendelse. Men nu er meldingen, at Venstre bakker op om, at FE skal have mulighed for at overvåge i udlandet uden dommerkendelse.
»Lige præcis i dette tilfælde synes jeg, at det giver god mening,« siger Lauritzen.
Helt så sikker er hans partifælle udenrigsordfører Søren Pind dog ikke.
»Det centrale for mig er, at overvågning foregår under en dommer. Det har jeg sagt mange gange, og det vil jeg ikke løbe fra nu. Jeg synes, at vi skal have undersøgt, hvor stor grund der er til bekymring her.«
