I ni tilfælde har Mads Strange fra Liberal Alliance været mindst på kanten med sandheden.

Det kunne Ekstra Bladet afsløre søndag.

Mange har siden været på banen for at angribe Strange. 

Og nu kommer Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, så også på banen med kritik af sin ordførerkollega:

Til DR siger han:

»Det er ikke et demokrati værdigt, og jeg synes, han forurener demokratiet med denne brug af løgne og usandheder.«

Tidligere mandag lagde Mads Strange selv sin udlægning på X.

Han skrev blandt andet:

'Altså, jeg har – dog ubevidst og i god tro – sagt ting, der er forkerte.'

'Og det står jeg 100 % på mål for og vil gerne beklage over! For når man har et stort talerør, skal man også gøre sig umage for, at ens udsagn holder vand.'