Regeringens udmeldinger om at hæve månedslønnen med 2.500 kroner for 200.000 offentligt ansatte ændrer fundamentalt spillereglerne for fremtidige lønforhandlinger i det danske samfund.
Det forklarer B.T.s politiske kommentator Joachim B. Olsen og flere politikere.
»Det er et eklatant brud på den danske model, hvor lønnen aftales mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Fremover vil dette udspil anspore danske fagforbund til at gå til politikerne for at kræve mere i løn,« siger Joachim B. Olsen.
»Det har været en fundamental søjle i det danske samfund, at Christiansborg blander sig uden om overenskomstforhandlingerne. Det bryder denne aftale med,« tilføjer han.
Mette Frederiksen har i flere medier forklaret, at fire grupper i det offentlige vil blive tilgodeset med lønstigninger, som vil indfases gradvist op til 2030.
Der er tale om sosu-hjælpere, pædagoger, sygeplejersker og fængselsbetjente.
»Jeg tror, man i fremtiden vil se deciderede demonstrationer på gadeplan, hvor man direkte henvender sig til politikerne med sine lønkrav. Man vil også se partier gå til valg på at ville give mere i løn til offentligt ansatte,« siger Joachim B. Olsen.
Det har i øvrigt været et valgløfte fra regeringens side, at man ville sikre forskellige offentlige grupper lønstigninger.
Nye Borgerliges beskæftigelsesordfører Kim Edberg Andersen kalder udspillet for »en ond cirkel«.
»Det kortslutter det system, som Socialdemokratiet selv har stået vagt om. Nu har Mette Frederiksen givet lønforhøjelser til nogle grupper. Dem, som ikke fik penge, de kan jo så kigge andre steder hen og sætte deres kryds,« forklarer Kim Edberg Andersen, som fortsætter:
»Det betyder at hun så kommer under pres og må rette ind, så de grupper også får lønforhøjelser. Det er hovedløst. Det er noget hun gør, så hun kan købe en bedre meningsmåling,« siger han.
Men der er jo problemer med at rekruttere og fastholde medarbejdere i de faggrupper. Er det ikke uansvarligt ikke at gøre noget?
»Når jeg taler med sygeplejersker og fængselsbetjente, så er det slet ikke lønnen alene, som er afgørende for dem. Det er også især arbejdsforholdene, som vi jo kan starte med at kigge på,« siger Kim Edberg Andersen.
Han mener, at konkurrencen for arbejdsgivere er for dårlig.
»Nye Borgerlige så gerne, at der var mere konkurrence i det offentlige, og at flere private aktører kunne byde ind. Er der flere arbejdsgivere, så vil de automatisk begynde at lytte til de ansattes ønsker om bedre arbejdsforhold. For eksempel med bedre plads til familieliv,« siger han.
I Dansk Folkeparti er man mere positiv overfor regeringens udmelding om at give lønstigninger.
»Det er muligt, at det bryder med den model, som vi har haft. Omvendt har vi i Dansk Folkeparti længe ment, at der er faggrupper i Danmark, som har stort behov for både bedre løn og arbejdsforhold,« siger Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann og fortsætter:
»Men det er helt afgørende, at der så også bliver ført penge ud til kommunerne. Det er jo især der, at faggrupperne er. Sker det ikke, så frygter vi, at der sidder en masse papirnussere og skærer ned på for eksempel sosu-assistenter, fordi der skal ydes en højere løn,« siger han.
B.T. arbejder på at få et interview med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om sagen.
