Når tankerne bliver for mange, og presset hober sig op, knytter Kristian Thulesen Dahl næverne om skaftet på sin økse og begynder at kløve.
Med kirurgisk præcision deler han kævle efter kævle, indtil bekymringer og stagnerede frustrationer forsvinder fra hans midtjyske sind.
»Det er den måde, jeg kobler af på,« siger Kristian Thulesen Dahl, men medgiver i samme åndedrag, at det så småt er ved at blive et problem med alt det træ.
»Jeg har så meget træ liggende derhjemme, og folk griner lidt ad mig, fordi jeg har ikke en brændeovn.«
Dansk Folkepartis formand griner selv.
Han er lige nu i gang med at åbne en lille sprække ind til et univers, som meget få danskere ellers kender til, når det handler om den folkekære politiker: hans privatliv.
Kristian Thulesen Dahls rolle i DF, i dansk politik og i mediebilledet generelt er kendt for de fleste, men på hjemmefronten er den 49-årige partiformand et relativt ubeskrevet blad.
Pia Kjærsgaard har tidligere udtalt, at man – og gerne over en flaske rødvin – skal sidde længe med Kristian Thulesen Dahl, hvis man skal have noget privat ud af ham.
I dag er vin – desværre – byttet ud med bitter kaffe fra automaten, men Pias profeti om en jordnær jyde, der værner om sit privatliv, ser ud til at holde stik.
I hvert fald til at starte med.
»Jeg tror, at vi alle sammen har brug for at have nogle steder, hvor vi kan lade op, koble af og melde os lidt ud. Og jeg tror helt klart, at de mennesker, hvis liv er til offentlig skue, har sværere ved at finde de oaser, hvor de kan være sig selv.«
Oasen er for Kristian Thulesen Dahl hjemmet i den jyske by Thyregod. Dér, hvor han bor med kone og tre børn.
Dér, hvor føromtalte økse svinges i pendulfart.
Hvor meget træ kløver du egentlig? Og hvad bruger du det til, hvis du ikke har en brændeovn?
»Lige nu bruger jeg det ikke. Jeg tænder noget bål på terrassen, men det er jo begrænset, hvor meget træ jeg får brugt på det. Der kommer kun mere til. Men jeg drømmer da om, at jeg på et tidspunkt får en brændeovn. Og så må træet da også være tørt,« siger DF-formanden.
Stemningen er lettere nu.
Ikke, at den nogensinde har været trykket. Den er bare mere afslappet.
»Jeg har to økser. En lille til de små problemer. Og så en stor økse, hvis der er noget, der virkelig går mig på politisk. Så tager jeg én af de der rigtige slemme knuder, som man kan slås med i timevis.«
'Tvunget' bag klaveret
Vi snakker om, hvad der har haft betydning for Kristian Thulesen Dahl i hans opvækst. Hvad der i hans ungdom har modelleret ham og givet ham det værdisæt og den mentale ballast, han besidder i dag.
Faderens evne til at engagere Kristian og resten af familien i politiske snakke og samfundsforhold er en stor del af det.
Det samme er musikken, som Kristian Thulesen Dahl ligeledes har med fra barndomshjemmet i Brædstrup.
Han fortæller, hvordan hans forældre på allerkærligste vis gennem små 10 år 'tvang' ham til at gå til klaverundervisning.
»Det er jeg taknemmelig for i dag, for ellers var jeg sikkert droppet ud efter nogle få år og ikke fået det med, som jeg kan i dag.«
Far på klaver og børnene på guitar
Kristian Thulesen Dahl fortæller, hvordan han – ligesom med de afstressende øksehug – aktivt bruger musikken til at koble af.
Hvordan han med fingrenes kraft, imens de let glider over tangenterne, lader sig forsvinde ind i musikkens univers, hvor hverdagens problemer ikke har plads.
Hvad spiller du så?
»Måske noget Elton John. Noget Phil Collins. Genesis. Noget fra min periode. Thomas Helmig. Dem fra hans unge dage er ret enkle. Eller noget Lennon.«
»Det er fabelagtig popmusik. Melodisk. Gode ørehængere, man kan synge med på. Det gør mig glad. Det er egnet til, at man kan flyde væk.«
Æblet falder som bekendt ikke langt fra stammen, og Kristian Thulesen Dahls børn har nu ligesom farmand lært at mestre musikkens kundskaber.
»Vi har to klaverer derhjemme, og vi spiller sammen. Ellers er det den ene på guitar og den anden på trommer. Og så tager jeg klaveret. Det er hyggeligt,« siger DF-formanden og afslører, at børnene til tider overtager styringen i sangvalget, så det ikke altid er de gamle travere med Helmig og Lennon, der flyder ud over ligusterhækken på matriklen.
»De bestemmer nogle gange, hvad vi skal spille, så det ikke altid er de gamle numre fra min tid,« siger Thulesen Dahl med et smil på læben.
Det lyder til, at musik har spillet en ret stor rolle i dit liv. Havde du nogensinde en drøm om at blive rockstjerne?
»Nej, men da jeg skulle vælge gymnasium, var jeg afklaret med, at jeg gerne ville på den musiske linje. Men jeg tror ikke, at det var i tankerne, at jeg skulle være professionel musiker. Men det var helt klart så stor en hobby, at jeg gerne ville have det med i bagagen.«
Fyrede den af til Præriefesten
Kristian Thulesen Dahl husker tilbage på folkeskolebandet Debut, hvor han spillede keyboard.
Og især én koncert – og det tætteste han ifølge ham selv nogensinde kom på at blive rockstjerne – står stadig knivskarpt i hukommelsen.
»Vi spillede i det store telt til Præriefesten i Nørre Snede, og her estimerede vi, at der i hvert fald stod 400 mennesker foran os. Der var sgu gang i den.«
»Og jeg kan huske, at vi et øjeblik havde en følelse af at være rockstjerner. Stå på scenen og give den gas, imens folk sang med.«
