Dansk Folkeparti vil have, at det bliver registreret, om man er muslim, kristen, buddhist, noget helt fjerde eller slet ingenting, når man søger statsborgerskab i Danmark.

Partiets integrationsordfører, Marie Krarup, kalder det »vanvittigt« og »grotesk«, at Folketinget i dag ikke kender den religiøse baggrund på dem, som vil være danskere, når de stemmer om den såkaldte »lov om indfødsret«, som er den lov, der giver statsborgerskab.

Marie Krarup, hvorfor vil I registrere folks religion?

»Fordi vi skal træffe en politisk beslutning i Folketinget om, hvem der skal have statsborgerskab. Derfor er det helt vanvittigt, at vi ikke ved, hvilken kultur folk kommer fra. Religion er det væsentligste aspekt ved folks kultur, så derfor er det helt uansvarligt, at vi ikke ved, hvad vi siger ja eller nej til,« siger Marie Krarup.

Det skal ikke længere være en privat sag, om du er muslim, kristen eller noget tredje, når du ansøger om dansk statsborgerskab. Det mener Dansk Folkeparti.
Det skal ikke længere være en privat sag, om du er muslim, kristen eller noget tredje, når du ansøger om dansk statsborgerskab. Det mener Dansk Folkeparti. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Jeres kritikere siger, at det bare er, fordi I vil registrere muslimerne. Det er også rigtigt nok, er det ikke?

»Jo, vi ønsker, at færre muslimer får statsborgerskab i Danmark. Danmark skal ikke islamiseres, og vi ved, at det er folk fra den islamiske kulturkreds, der har været sværest at integrere.«

Men kan du fortælle, hvorfor det er vigtigt at registrere?

»Registrere … det er et underligt ord. Hvorfor skal det være hemmeligt?«

To gange årligt stemmer Folketinget om den såkaldte »lov om indfødsret«, som er den lov, der tildeler folk dansk statsborgerskab. Fremover skal ansøgernes religiøse tilhørsforhold registreres, mener Dansk Folkeparti.
To gange årligt stemmer Folketinget om den såkaldte »lov om indfødsret«, som er den lov, der tildeler folk dansk statsborgerskab. Fremover skal ansøgernes religiøse tilhørsforhold registreres, mener Dansk Folkeparti. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Man kunne jo mene, at det var en privat sag?

»Men det er det ikke, når vi skal give folk den største gave, som er at blive danske borgere. Så er det absurd, at deres baggrund skal holdes hemmeligt for os politikere.«

Hvordan synes du, man skal spørge om det? Ved en samtale?

»Man kunne jo lave et skema med et felt, hvor man kan skrive, hvilken religiøs baggrund man har.«

Så et spørgeskema?

»Ja, det behøver ikke være så svært.«

Hvilken forskel skal der så konkret gøres fra myndighedernes side, alt efter om man er kristen, muslim eller noget tredje?

»Der skal ikke gøres nogen forskel.«

Dansk Folkeparti vil registrere, hvilken religion mulige kommende statsborgere har. Ellers er det vanvid at stemme om, siger integrationsordfører Marie Krarup.
Dansk Folkeparti vil registrere, hvilken religion mulige kommende statsborgere har. Ellers er det vanvid at stemme om, siger integrationsordfører Marie Krarup. Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

Nej … Hvorfor er det så, det skal skrives ned?

»Fordi vi politikere skal stemme om, hvem der skal have statsborgerskab, og det skal ikke være hemmeligt, om vi stemmer ja eller nej til flere eller færre religiøse grupper. Det er fuldstændig grotesk, at vi ikke kan få den oplysning. Tænk, hvis vi skulle stemme om love nede i Folketinget, hvor vi ikke kan få at vide, hvad tingene koster.«

Så vi skal skrive folks religion ned … men ikke bruge det bagefter?

»Det har du helt misforstået.«

Nej, jeg spørger om …

»Vi skal bruge det til AF-STEM-NING-EN.« (Krarup taler højt i stavelser, red.)

Ja, det er i Folketinget, men bagefter skal det ikke bruges til noget?

»Nej, så er der ingen grund til det.«

I ved jo, hvilke lande ansøgerne kommer fra. Hvorfor er det ikke nok?

»Fordi, så kan vi ikke differentiere mellem de forskellige grupper. Først skal vi vide, hvilket religiøst tilhørsforhold folk har, og derefter hvilke lande de kommer fra. Vi ville for eksempel nok stemme ja til nordiske og europæiske grupper, men nej til mellemøstlige. Men ved de mellemøstlige, så ville vi måske synes, det kunne være en god idé at give forfulgte kristne personer dansk statsborgerskab.«

Sagde du ikke lige før, at man ikke skulle bruge oplysningerne til noget, men nu skal I gøre forskel på folk alligevel?

»Ja, i Folketinget. Ikke ude i myndighederne. Det er meget indviklet, det kan jeg godt se.«

Nej, det synes jeg ikke …

»Nå, men det lyder, som om du ikke forstår det.«

Jo, det tror jeg. Så I vil gerne gøre forskel på folk, ud fra om de muslimer eller kristne?

»Ja. Det vil vi. Ikke udelukkende, men det skal klart tælle med.«

Men bagefter afstemningen skal der ikke gøres forskel, og oplysningerne skal ikke bruges yderligere, siger du. Kunne det ikke være praktisk, hvis nu for eksempel en leder i en daginstitution kunne slå op, om nogle af børnene var muslimer, så der ikke blev serveret frikadeller?

»Det har jo ikke noget med statsborgerskab at gøre.«

Men kunne det være en god idé?

»Ring til en daginstitution og spørg. Det skal jeg ikke blande mig i. Jeg er interesseret i, at når vi skal stemme om folk statsborgerskab, så skal vi vide, hvad vi gør.«

Nu hoppede du hen over mit spørgsmål. Skal styrelser, kommuner og andre myndigheder have lov at bruge oplysningerne bagefter?

»Altså, ring og spørg i en institution.«

De sidder ikke i Folketinget, Marie Krarup. Derfor spørger jeg dig. Synes Dansk Folkeparti, at de her oplysninger skal bruges bagefter en afstemning i Folketinget?

»Nej. De oplysninger skal selvfølgelig ikke bruges til noget som helst bagefter.

Hvorfor er det selvfølgeligt?

»Fordi det her udelukkende skal bruges til at afgive en stemme, om en person skal have statsborgerskab eller ej.«

Marie Krarup forklarer, at Dansk Folkeparti ikke er endeligt afklaret om, hvorvidt oplysningerne om det religiøse tilhørsforhold skal være offentligt kendt efter en afstemning i Folketinget, eller om oplysningerne alene skal kendes af medlemmer af Folketinget.