Når kommunale embedsmænd modtager gaver i form af golfture, koncertbilletter og lignende, så er der tale om bestikkelse. Det slår flere eksperter fast, og når melder antikorruptions-organisationen Transparancy International sig også på banen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____> - Meld dem til politiet.

Så klar er opfordringen fra formanden for Transparancy Internationals danske afdeling, Poul Riiskjær Mogensen, efter B.T. tirsdag har afsløret, hvordan flere store danske virksomheder systematisk smører kommunale embedsmænd med golf og billetter til diverse arrangementer.  

- Det er ulovligt, og det er godt, at det kommer frem. Men man kan da undre sig over, at det stadig kan finde sted, siger han.

Selvom flere af de kommmune-bosser B.T. har talt med siger, de ikke har købt ydelser af virksomhederne efterfølgende, så bryder de loven.

 - Hvad enten turene har haft inflydelse på embedsmændenes beslutninger eller ej, så er reglerne klokkeklare - man må ikke modtage gaver. Derfor vil vi opfordre til, at man anmelder dem til politiet. Hele forudsætningen for at komme til bunds i det her, er jo at man afhører personerne, og at politiet kigger på sagerne.

Poul Riiskjær Mogensen oplyser, at Transperancy gerne selv vil anmelde embedsmændene, men at man ikke har kapacitet nok i organisationen til det.