Kontrollen med dyrevelfærd i danske grisestalde er stærkt mangelfuld, og myndighederne opdager og straffer ikke alvorlige problemer effektivt.

Det konkluderer Rigsrevisionen i en ny beretning, og Statsrevisorerne, som mandag holder pressemøde om sagen, udtaler skarp kritik af kontrollen.

- Når vi i dag fra kollegiets side udtaler skarp kritik, er det, fordi myndighedernes kontrol ganske simpelt er for ringe.

- Det medfører risiko for, at dårlig dyrevelfærd ikke bliver opdaget, at det ikke bliver standset, siger formand for Statsrevisorerne Mette Abildgaard (K).

Rigsrevisionen vurderer, at Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris kontrol er "meget utilfredsstillende", mens kontrollen hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er "utilfredsstillende".

Sagen er alvorlig, mener statsrevisor Lars Christian Lilleholt (V), som vil have den kommende regering til at se på, hvordan kontrollen kan strammes.

- Det er noget af det, som en kommende regering efter vores opfattelse skal have fokus på, siger Lars Christian Lilleholt på pressemødet.

Ifølge rapporten kan landmænd i praksis undgå kontrol.

Nogle kan slippe ved at opdele deres landbrug i flere CVR-numre, mens andre ikke bliver udtaget, selv om de har haft problemer før.

Samtidig udvælger myndighederne ikke systematisk de mest risikofyldte producenter til kontrol.

Konsekvensen er, at dårlig dyrevelfærd ikke bliver opdaget, fastslår Rigsrevisionen.

Hvis der bliver fundet problemer, slår myndighederne for blødt ned.

I langt de fleste tilfælde nøjes Fødevarestyrelsen med vejledning eller indskærpelser, mens politianmeldelser bruges i omkring fire procent af sagerne.

Der er også tegn på, at sanktioner ikke bliver skærpet, selv når de samme producenter bryder reglerne gentagne gange.

Kontrollen halter bagefter, når der først er konstateret problemer.

Rigsrevisionen finder, at myndighederne i en række tilfælde ikke følger op på overtrædelser - hver tredje gang, når andre myndigheder har opdaget dem.

Beretningen peger på, at praksis i staldene fortsat strider mod reglerne.

Eksempelvis får omkring 95 procent af grisene klippet halerne, selv om det har været forbudt rutinemæssigt i EU siden 1993.

Beretningen kommer i kølvandet på en valgkamp, hvor dyrevelfærd - særligt i svineproduktionen - blev et af de mest omdiskuterede emner.

Dødeligheden blandt pattegrise er ifølge landbrugets egne tal høj - omkring 25 procent - hvilket ifølge myndighederne er tegn på dårlig velfærd.

Det svarer til ti millioner smågrise årligt. I begyndelsen af 1990'erne lå dødeligheden blandt pattegrise på omkring 17 procent - det viser opgørelser fra Aarhus Universitet. Dødeligheden er dermed steget.

Rigsrevisionen har gennemgået 264 sager.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sikrer, at griseproducenter overholder regler for grises velfærd, mens Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø gør det for dem, der modtager landbrugsstøtte fra EU.

/ritzau/