En souschef, der »var sig selv nok«, var en af grundene til, at statsløse unge fik ulovligt afslag på dansk statsborgerskab, fortalte Integrationsministeriets tidligere kontorchef kommissionen mandag.
Brok, sladder og mangel på videndeling prægede Integrationsministeriets Indfødsretskontor, som Dorit Hørlyck Kristensen i september 2004 blev kontorchef for. Det fortalte hun statsløsekommissionen mandag.
Det dårlige arbejdsmiljø var ifølge den nu tidligere kontorchef medvirkende til, at statsløse unge fik afslag på dansk statsborgerskab i strid med FN-konventionerne.
- Det gik langsomt op for mig, at videndelingen ikke fungerede, som jeg ville have det, og det er blandt andet også derfor, vi sidder her i dag. Når jeg for eksempel stillede spørgsmål, fik jeg at vide, at sådan var det bare, sådan plejer vi at gøre, fortalte Dorit Hørlyck Kristensen i vidneskranken i Søborg.
Især daværende souschef, Niels Beckman, der var ekspert på konventioner og statsløse, var ifølge Hørlyck svær at kommunikere med, fordi han »var sig selv nok«.
- Som min souscef sagde: Du kan jo bare læse i min bog.
Niels Beckman udkom med en bog om FN-konventionerne i 2004 - samme år, som VKO-regeringen strammede Indfødsretsloven. Ifølge lovbemærkningerne skulle unge statsløse dog fortsat kunne få statsborgerskab i henhold til konventionerne.
Men den lovændring - og specielt bemærkningen i loven om de statsløse - blev den nye kontorchef ikke gjort opmærksom på, da hun påbegyndte sit arbejde.
- Det ville have været naturligt, at jeg havde fået at vide, at vi skal være opmærksom på de sager. Men der var altså ingen, der fortalte mig det. Der var overhovedet ikke fokus på statsløse, sagde Hørlyck.
Fra september 2004 til februar 2008 blev der ifølge kommissionen givet syv afslag til statsløse unge.
- Selvfølgelig kendte vi konventionerne, men der var bare ikke den nødvendige kobling mellem sagsbehandlingen og konventionerne, og det er beklageligt, og jeg er ked af det, sagde hun.
I 2008 blev daværende integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech (V) gjort opmærksom på den ulovlige praksis i sagsbehandlingen, men først i 2010 orienterede hun Folketinget og ændrede praksis. Det førte til, at hun blev fyret som minister af daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V).
Kommissionens opgave er blandt andet at finde ud af, præcist hvornår ministeriet blev opmærksom på ulovlighederne, og hvem der kan stilles til ansvar.
Niels Beckman - souschefen - mener ikke selv, at han bærer et ansvar. Da han under sin afhøring foran kommissionen i december blev forholdt et dokument fra ministeriet, hvor der står, at han ikke har været god nok til at kommunikere, at de statsløse skulle have særbehandling, lød svaret:
- Det forstår jeg ikke rigtig, hvad de mener med.
Niels Beckman var netop opmærksom på de statsløse, understregede han.
Dorit Hørlyck Kristensen ville da også »slå fast med syvtommersøm«, at ingen bevidst forsøgte at gå imod konventionerne.
- Der har ikke på noget tidspunkt været nogen instruks fra hverken ministeren, departementchefen, politikere, ordførere eller andre om, at konventionerne ikke skulle overholdes, fastslog hun mandag.
Afhøringen af Dorit Hørlyck Kristensen fortsætter i Søborg onsdag.
