I valgkampen stod Søren Pape (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V) side om side.

Men nu holder regeringen fast i at koble afskaffelsen af store bededag til De Konservatives hjertebarn – nemlig en styrkelse af forsvaret.

Og det slår skår i den blå forsvarsakse.

»Bøllemetoder« har den konservative partiformand Søren Pape kaldt det.

Alligevel har forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen nu strammet skruen yderligere.

Han har nemlig givet partierne syv dage til at svare på, om de vil æde afskaffelsen af store bededag eller stå udenfor.

Dermed viser SVM-regeringen for alvor, at det er en flertalsregering, der har mandater nok til at få vedtaget lovforslag uden opbakning fra resten af Folketinget.

»Der er en sammenhæng mellem det at tage ansvar for finansieringen af et nyt forsvarsforlig og det at deltage i forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig,« siger Ellemann-Jensen til Ritzau om tidsfristen.

Partierne har altså indtil fredag til at sige ja eller nej til, om de vil være med til at afskaffe helligdagen. Og her står De Konservative i en svær situation.

På den ene side vil partiet gerne styrke forsvaret. På den anden side vil man helst ikke bukke under for regeringens magtdemonstration.

»Det er ikke klædeligt for det danske demokrati. Altså det her handler om rigets sikkerhed. Og så lægger man op til den smallest mulige aftale. Det er ikke kønt for vores land, siger De Konservatives beskæftigelsesordfører, Helle Bonnesen.

Tager regeringen forsvaret som gidsel?

»Jeg synes, der er mange gidsler i den her sag. Der er forsvaret. Der er folkekirken. Der er den danske model. Og der er respekten overfor et konstruktivt samarbejde i Folketinget.«

De Konservative, SF og De Radikale stod sammen med Socialdemokratiet og Venstre bag Det Nationale Kompromis, hvor partierne blev enige om at styrke forsvaret markant.

Partilederne bag kompromisset gik skulder ved skulder på gaden for at afskaffe forsvarsforbeholdet, og Mette Frederiksen kaldte det »historisk.«

Helle Bonnesen undrer sig derfor over regeringens krav til selvsamme partier:

»Det er jo ret besynderligt, at da vi lavede den forrige forsvarsaftale, der var Statsministeren meget stolt af, at man kunne samle så bredt et folketing. Men når det så kommer til realiteterne, hvor vi skal finde løsningerne sammen, så stopper den her storladne opfattelse af, at vi er et bredt folketing, der sammen skal finde en løsning.«

Hun kalder det »grotesk« og »forrykt«, at forslaget har så kort frist, at også høringsparterne kun har syv dage til at svare.

Alligevel vil De Konservative endnu ikke lægge sig fast på, om de i sidste ender med at bukke under for regeringens krav, til gengæld for at være med i forsvarsforliget.

»Vi diskuterer stadigvæk internt. Vi forhandler stadigvæk. Vi håber stadig, at regeringen kommer på bedre tanker. Det der med at lukke sig om sig selv om så alvorlig en beslutning, hvor vi gerne skulle se et bredt forlig – det håber vi virkelig, de gentænker.«

Når I nu kritiserer det så meget, hvorfor står I så ikke fast og siger, at det kommer De Konservative selvfølgelig ikke til at bukke under for?

»Altså, vi arbejder med en åben og konstruktiv dialog. Og den mentalitet fortsætter vi med indtil sidste blodsdråbe. Og vi håber virkelig, at regeringen også vil åbne sig. Selvom det begynder at se sort ud.«

Hvis I ender med at acceptere det, er I så med til at legitimere, at regeringen med sit flertal kan presse resten af folketinget til at acceptere deres præmisser?

»Det er jo ikke givet, at vi går med til det. Så lad os nu tage én dag af gangen. Der sker rigtig meget lige nu, så jeg vil helst ikke konkludere noget, der ligger seks dage ude i fremtiden.«

Frygter I, at I kommer til at legitimere de her metoder fra regeringen, hvis I går med?

»Altså som sagt har vi ikke endelig tilkendegivet. Så derfor er det svært at sige noget om en konklusion, som ikke er foretaget endnu. Men vi kan da godt sige, at de metoder, der bliver anvendt her er højst utraditionelle.«

Kommer I så ikke til at have et forklaringsproblem, hvis I alligevel ender med at gå med?

»Som sagt, lad os nu se, hvordan de her forhandlinger ender.«

Ellemann-Jensen siger jo, at de andre partier ikke har fremlagt alternativ finansiering. Har I selv fremlagt noget?

»Altså, der er mange steder, man kunne kigge hen. Bare tag vores 2030-plan. Og senest rådighedsbeløbet, som tilsyneladende er større, end man havde troet. Det kunne man starte med at kigge på.«

Er det her magtfuldkommenhed fra regeringen?

»Det er en meget underlig måde at forvalte magten på.«

Jakob Ellemann-Jensen har ikke yderligere kommentarer til kritikken fra De Konservative, ud over det, han fredag sagde til Ritzau.