'Det er ikke synd for den almindelige russer, når de bliver ramt af sanktioner,' skrev det konservative folketingsmedlem Rasmus Jarlov på Twitter søndag.

Samtidig sendte Jarlov nogle oplysninger med, som på forkert grundlag oplyste om særdeles rabiate holdninger, som angivelig skulle være udbredt blandt russerne.

Blandt andet, at 86,6 procent af russerne mener, at Rusland skal angribe yderligere et europæisk land ud over Ukraine. Og at 75,5 procent af russerne mener, at det land skal være Polen, hvilket vil udløse en krig med NATO.

Læser man undersøgelsen, som Jarlov citerer, så beskriver den også, at 75 procent af russerne også mener, at det ville være acceptabelt, hvis Rusland i en eller anden grad anvendte atomvåben i forbindelse med konflikten.

Analysedirektør i Voxmeter Anna Midtgaard Christensen har set undersøgelsen, som Rasmus Jarlov anvender til at konkludere, at man ikke skal have ondt af russerne.

Rasmus Jarlov har sendt en meget tvivlsom analyse om de almindelige russeres holdninger ud på Twitter. Han bruger den til at konkludere, at det »ikke er synd for de almindelige russere, at de pålægges sanktioner«.
Rasmus Jarlov har sendt en meget tvivlsom analyse om de almindelige russeres holdninger ud på Twitter. Han bruger den til at konkludere, at det »ikke er synd for de almindelige russere, at de pålægges sanktioner«. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

»Jeg er ikke imponeret,« siger hun og fortsætter:

»Jeg mener ikke, man kan tillægge undersøgelsen nogen større sandhedsværdi. Der er på mange punkter ikke dækning for de påstande, som der bringes videre,« siger Anna Midtgaard Christensen.

Anna Midtgaard Christensen peger på flere problemer i undersøgelsen. Blandt andet omtales ukrainerne som »nazister«, og spørgsmålene er generelt udformet på en ledende måde. Hun mener også, det er tvivlsomt, at russerne vil svare sandfærdigt på spørgsmål over telefonen af frygt for at sige Putins regime imod.

Rasmus Jarlov selv fastholder dog, at hans tweet var på sin plads.

»Jeg ved ikke, om undersøgelsen er valid eller ej. Jeg tjekker ikke efter,« siger Jarlov.

Er det ikke bedst at lade være at sende det ud så?

»Hvorfor skulle jeg lade være med det?«

Fordi du sender noget forkert ud?

Vincent F. Hendricks, professor i filosofi og forfatter til bogen »Fake News: Når virkeligheden taber«, mener man som folketingspolitikere har et særligt medansvar for at videregive korrekte oplysninger.
Vincent F. Hendricks, professor i filosofi og forfatter til bogen »Fake News: Når virkeligheden taber«, mener man som folketingspolitikere har et særligt medansvar for at videregive korrekte oplysninger. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

»Jeg regner med, at man selv undersøger det. Jeg har ikke kapacitet til det selv. Jeg skal også passe mit arbejde.«

Synes du, det lyder korrekt, at 75,5 procent af russerne vil angribe Polen, og at cirka lige så mange synes, det er acceptabelt, hvis Putin bruger atomvåben?

»Jeg kommer ikke til at stå på mål for den undersøgelse, og jeg synes, det er utroligt plat, at du vil gøre mig ansvarlig for, hvad et ukrainsk medie har skrevet,« siger Jarlov og fortsætter:

»Sandheden er, at der er bred opbakning til Putin blandt russerne. Det er der lavet masser af målinger om,« siger han.

Vincent F. Hendricks, professor i filosofi ved Københavns Universitet og forfatter til bogen 'Fake News: Når virkeligheden taber', mener, at Rasmus Jarlov som medlem af Folketinget har en særlig forpligtigelse til at videregive korrekt information.

»Det er ikke så heldigt, at man er så lemfældig med at tjekke kilder,« siger Vincent F. Hendricks og fortsætter:

»Man har et særligt ophøjet embede som folkevalgt politiker og et medansvar for at sikre, at befolkningen har oplyst grundlag at træffe kvalificerede beslutninger på. Man har også en rækkevidde, der er større end almindelige borgeres. Det skal man bruge varsomt,« siger Vincent F. Hendricks.

Jarlovs tweet, som underkendes af eksperter.
Jarlovs tweet, som underkendes af eksperter.
Vis mere