Den konservative finansordfører, Mike Legarth (C) lægger ikke fingrene imellem i sin kritik af Helle Thorning-Schmidt.

- Hvis tingene virkelig er foregået som beskrevet, så det både kritisabelt og direkte pinligt, siger Mike Legarth (C) finansordfører for Det konservative Folkeparti.

Han kommenterer på situationen til et vælgermøde på Fyn 1. juni, hvor Helle Thorning-Schmidt (A) deltog som oplægsholder.

Flere mødedeltagere har forklaret, hvordan Helle Thorning-Schmidt blev spurgt om, hvad hun ville gøre ved underskuddet på betalingsbalancen og den voksende udlandsgæld. Hun svarede angiveligt ved at give regeringen skylden og forklare, hvordan hun selv ville løse problemet.

Først bagefter blev hun gjort opmærksom på, at Danmark hverken har underskud på betalingsbalancen eller en voksende udlandsgæld.

Og det er her, hun diskvalificerer sig selv på både uvidenhed og håndtering af sagen, mener den konservative finansordfører, Mike Legarth (C).

- Det er ikke en undskyldning, at der var tale om trick-spørgsmål fra salen. Det er vi alle ude for hele tiden.

- I den situation forklarer vi fakta, og giver bagefter udtryk for vores egen holdning. Nej, jeg tror ikke, at hun ved det. Så havde hun da sagt det, siger Mike Legarth (C).



Den erfarne folketingspolitiker, skatteordfører Niels Helveg Petersen, Radikale Venstre har haft sin egen måde at håndtere den slags situationer på.

- Jeg kan sige for mit eget vedkommende, at jeg gennem mange år har gjort det til en vane, at have styr på de vigtigste, basale nøgletal om for eksempel ledighed, betalingsbalance og statsfinanserne, siger Niels Helveg Petersen og fortsætter: 

- Folketingspolitikere bør vel generelt have styr på de basale tal, selvom en kulturordfører måske ikke på samme måde har brug for det.

- Min egen far (K. Helveg Petersen) var i sin tid en glimrende kulturordfører, men han interesserede sig ikke før økonomi. Til gengæld blandede han sig heller ikke i debatten.  

- Hvis man ønsker det, så bør man har styr på de mest basale tal, lyder det fra Niels Helveg Petersen..

Andre læser også