Klimaet har trukket mange minutter i valgkampen, og for vælgerne er det også vigtigst, viser undersøgelse.

2019-valgkampen vil især huskes for det store fokus på klima, når man på et tidspunkt ser tilbage på den.

Men vælgerne er ikke blevet meget klogere på, hvad der skal ske, før Danmark kan nå frem til de klimamål, som partierne har talt i valgkampen.

Det fortæller politisk kommentator Noa Redington og Helle Ib, der er politisk kommentator hos Børsen.

- Der er ingen tvivl om, at klima har fyldt meget. Hvis man gør det op i spalteplads i aviserne og radioen, har klima fyldt mest, siger han.

- Det med at have CO2-reduktionsmål på 60 eller 70 procent, hvad betyder det i virkelighedens verden? Det er vi ikke blevet klogere på i løbet af valgkampen, det tror jeg, vi gør næste gang.

I den seneste rundspørge foretaget af Voxmeter for Ritzau placerer 56,5 procent af de adspurgte klima og miljø som et af de tre vigtigste emner ved valget.

Til sammenligning siger 27,1 procent, at ældre, pension og efterløn er blandt de tre vigtigste emner.

Helle Ib, der er politisk kommentator på Børsen, mener heller ikke, at klimadebatten har været skarp. Hun mener, at debatten har været udeladt for de spørgsmål, der virkelig gør ondt.

- Vi har ikke rigtig set noget substantielt slagsmål, der kan udfolde sig om, hvordan vi når hen til de mål, der er sat op, siger Helle Ib.

Ifølge hende tyder intet på, at politikerne har kunnet samle sig om en finansieringsplan.

- De virkelig kontroversielle prioriteringsdiskussioner, der kan handle om skattepolitik, fordelingspolitik og om velfærd, har politikerne stadigvæk skubbet foran sig, siger hun.

Grunden til, at debatten er blevet på overfladen, er ifølge Noa Redington, at nogle politikere ikke ved nok om, hvordan klimaudfordringerne skal løses. Derudover har flere ikke lyst til at tale om det.

- Det er super kompliceret. Der er meget politik i det. Der er nogen, der vinder. Og der er nogen, der taber. Det har man ikke lyst til at tale om med så kort aftræk, siger han.

Ifølge Helle Ib handler det om, at politikerne gerne vil afvente forskning, internationale aftaler og spørgsmålet om, hvor meget Danmark selv kan gøre.

/ritzau/