Østergaards krav til S om en ny politisk kurs er vovet og bærer præg af desperation, mener kommentatorer.

København. De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, maler sig selv op i et hjørne, når han kræver en ny politisk kurs for at pege på Mette Frederiksen (S) som statsminister.

Det mener politisk kommentator Hans Engell.

- Han bryder med traditionelle radikale værdier, og der vil komme en diskussion i partiet om, hvorvidt det er den rigtige disposition eller ej, siger han.

- Det er følelsespræget af Østergaard, der er sur på Socialdemokratiets politik, og så svarer han igen. Kravet har desperationens præg over sig.

Politisk kommentator på Altinget Erik Holstein mener, at kravet, der især handler om politiske ændringer på udlændingeområdet, er risikabelt for Østergaard.

- Det er et vovet krav. Men han er presset og er nødt til at gøre opmærksom på sig selv.

- Hvis det mislykkes, så kommer partiet i en situation, hvor de må genoverveje det hele, herunder hvem der skal være partileder, siger han.

Morten Østergaard er med sin konfrontatoriske stil gået imod partiets historisk mere kompromissøgende linje.

Det er blandt andet i kontrast til partiets udenrigs- og finansordfører, Martin Lidegaard.

- Østergaard bryder med en linje, der har tegnet De Radikales politik i mange år. Vi har set, at der er klare forskelle mellem hans og Martin Lidegaards udmeldinger, siger Hans Engell.

Erik Holstein tror, at det på sigt kan blive til et opgør mellem de to. Dog først efter et valg.

- Det er helt tydeligt, at de står for nogle meget forskellige linjer, så jeg kan godt forestille mig, at der kommer et opgør mellem de to om partilederposten, siger han.

De Radikale og Østergaard vil have, at Socialdemokratiet ser bort fra Dansk Folkeparti, når det handler om udlændingepolitik.

Men det vurderer de to kommentator som værende usandsynligt.

- De skal passe på, at de ikke tager slagsmål på områder, hvor det ikke er muligt for Socialdemokratiet at give indrømmelser, siger Erik Holstein.

- Med udlændingepolitikken krydser de en kritisk grænse, fordi så stort et flertal af befolkningen har en anden holdning end De Radikale.

/ritzau/