Samlet set står regeringen med gode chancer for at få folkeskolereformen igennem, vurderer politisk kommentator.
På Christiansborg tegner der sig et stort og bredt flertal bag hovedtankerne i den kommende folkeskolereform: At der skal længere skoledage på skemaet, at der satses på mere engelskundervisning, samt at skolerne kan lave mere afveksling i undervisningsdagen ved at kombinere leg og motion med undervisningen.
Det vurderer Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen om regeringens udspil til en skolereform, der allerede er blevet offentliggjort flere detaljer om, og som fremlægges i fuld udgave tirsdag.
- De tanker er der meget bred politisk opbakning til, hvis man ser bredt på Christiansborg. Samlet set står regeringen med ret gode chancer for at manøvrere reformen igennem, lyder vurderingen fra Thomas Larsen, der tilføjer, at regeringen står til at kunne regne med støtte fra blå blok et pænt stykke ad vejen.
Derudover peger han på, at regeringen kan arbejde meget tæt sammen med Kommunernes Landsforening (KL), der står med forhandlingerne om lærernes arbejdstid.
- Det er det, der bliver nøglen til hele reformen. Det er lærerne, der skal bruge mange flere timer i direkte undervisning, og det bliver det store slag under overenskomstforhandlingerne. Og vi kan se, at KL står klar til at tage den kamp, og de vil få støtte hele vejen fra regeringens side, siger Thomas Larsen, der vurderer, at de afgørende politiske alliancer, der skal til for at bære reformen igennem, allerede er på plads.
Netop udspillet om flere undervisningstimer på skemaet kom frem i Berlingske i den forløbne uge. Og det har hos flere partier mødt opbakning. Således har Venstres uddannelsesordfører Karen Ellemann fremhævet, at det åbner for at satse på bedre sprogkundskaber.
- Hele udspillet bunder i, at vi får flere timer til rådighed. For udskolingselever betyder det, at man tilbringer 37 timer om ugen på skolen, og det rummer plads til, at man kan få et tredje fremmedsprog, siger Karen Ellemann.
At få flere timer på skoleskemaet ligger også i tråd med de Konservatives holdning.
- Umiddelbart passer det os rigtig fint, at der kommer flere timer, men vi vil ikke have timer, der går til tant og fjas. Det er helt afgørende, at de ekstra timer får en seriøs og faglig forankring og ikke bliver anvendt til fri leg, siger uddannelsesordfører Mai Henriksen, som derfor afventer mere konkret information om de såkaldte aktivitetstimer, som regeringen lægger op til at indføre. Det er timer, hvor eleverne blandt andet skal lære gennem projektforløb, bevægelse og en mere praktisk tilgang til fagene.
Også hos Enhedslisten er reaktionen et krav om, at der sikres kvalitetsundervisning i de ekstra timer.
- Hvis man skal op på det timetal, ville det nok være mere fornuftigt at lave det som en forsøgsordning. Under alle omstændigheder bliver det afgørende, at det bliver kvalitetsundervisning. Ellers bliver det jo verdens længste eftersidning, siger Enhedslistens folkeskoleordfører Lars Dohn, der samtidig udtrykker bekymring, hvis det indebærer, at lærerne skal undervise mere inden for den samme arbejdstid.
Netop forhandlingerne om lærernes arbejdstid er da også et af de punkter, som Berlingske politiske kommentator Thomas Larsen betegner som et af de ømme punkter for regeringen i forbindelse med folkeskolereformen.
- Opgøret med Danmarks Lærerforening kan gå hen og blive hårdt, og det kan få offentligt ansatte – og lærerne selv – til at se med skuffelse på, at regeringen vil skubbe reformen så hårdt igennem, som det ser ud til, at den vil, siger Thomas Larsen.
