Kommentar: Kristian Thulesen Dahl vil ind i varmen og forhandle dansk EU-politik. Men en tidligere rival spænder ben.
Dansk Folkepartis 32-årige europaparlamentariker Morten Messerschmidt er ikke sådan at blive klog på.
Hvorfor er han medlem af et lille sammenrend af betydningsløse EU-fornægtere i Bruxelles, når dette selskab slet ikke burde være noget for ham? Som sit partis flamboyante en-mandshær i parlamentet har han ført sig frem med hatten på skrå. I evig jagt på anerkendelse fra britiske euro-skeptikere, som i deres ydre fremtoning nok kan minde om den danske dandy, men som trods alt også er så meget klassiske engelske gentlemen, at de ikke vil dele politisk fællesskab med en mand med en racismedom i bagagen.
De britiske euro-skeptikere er traditionelt skarpe i replikken, og deres bagland elsker dem for det. Men de har ikke kappet fortøjningerne til kontinentet, for så langt rækker vreden mod bureaukraterne i Bruxelles ikke. Kunne Storbritannien nøjes med at være medlem af det indre marked, ville de formentlig være ganske godt tilfredse.
Anderledes forholder det sig med Morten Messerschmidt. Siden han i sommeren 2009 blev valgt til parlamentet, har han gradvist udviklet en voldsom personlig lede ved den forsamling, som han til daglig færdes i. Sidste år ville han lukke parlamentet. Dernæst skulle Danmark melde sig ud af EU, og nu i sommer satte han trumf på og svinede i selve plenarsalen Helle Thorning-Schmidt til for hendes måde at lede det danske EU-formandskab på.
- Shame on you, råbte han med en måbende forsamling som tilskuere. Man kan undre sig over, at Morten Messerschmidt har trukket sit personlige projekt så langt væk fra Dansk Folkepartis officielle EU-politik, at det fuldstændig flugter med Liberal Alliance. Længe har det forlydt, at partiets nye formand, Kristian Thulesen Dahl, ikke vil have Morten Messerschmidt hjem fra Bruxelles. Han har afvist at give ham en ledig opstillingskreds til Folketinget, fordi han støjer for meget og slet ikke er den holdspiller, som den ny formand har brug for. De to synes at være fundamentalt uenige. DF-formandens synspunkter flugter fint med de britiske euro-skeptikere, og strategisk burde han opbygge en alliance til dem. Men i det spil er Messerschmidt en klods om benet.
Kristian Thulesen Dahl vil positionere DF som et EU-kritisk parti, og han vil med i en politisk aftale om Danmarks forhold til EU. Åbningen kom, da Helle Thorning-Schmidt i oktober sagde, at man må acceptere, at EU bevæger sig i flere hastigheder. Hurtigt var Thulesen Dahl ude at sige, at han meget gerne vil være med til at skrive den danske EU-politik.
- Hvis EU-politikere på begge sider nu siger, at det er slut med debatten om ja eller nej til EU, men i stedet en debat om hvilket indhold Danmark skal være en del af, så er det noget, som er interessant at tage del i, sagde han. På den anden side er problembarnet Messerschmidt en stemmesluger af format. 284.500 danskere satte kryds ved ham i 2009. Han er også intelligent, veltalende og flittig. Kort sagt et kæmpe aktiv for DF og et talent ud over det sædvanlige.
Men hvis Thulesen Dahl henter ham hjem til Danmark som EU-ordfører efter næste valg, skal Messerschmidt droppe hovedparten af sin egen politik, og det bliver svært. Prisen bliver, at DF mister sin plads i parlamentet, for man har ingen andre. Den eneste, der kan hente stemmer nok, er Pia Kjærsgaard, og hun vil ikke slutte sin karriere i Bruxelles. Derfor ender det nok med, at Messerschmidt nødtvungent tager fem år mere i det parlament, som han vil have lukket.
