Jeppe Kofod har opgivet sine poster som socialdemokratisk udenrigsordfører og overvejer nu sin politiske fremtid, oplyser Socialdemokraternes gruppeformand.

DEBAT: HVORDAN TROR DU JEPPE KOFODS POLITISKE FREMTID SER UD?

Socialdemokraten Jeppe Kofod overvejer sin politiske fremtid efter at have haft et seksuelt forhold til en 15-årig pige på et møde i Socialdemokraternes ungdomsorganisation i påsken, oplyser partiets gruppeformand, Carsten Hansen.

- I første omgang synes jeg, det er nødvendigt og rigtigt, at Jeppe overvejer sin politiske fremtid på baggrund af den her sag. Og der er plads til, at han nu kan få tid til at tænke sig grundigt om, siger Carsten Hansen.

Gruppeformanden har fået oplyst, at der var tale om et seksuelt forhold, og at Jeppe Kofod efterfølgenhde har givet pigen en undskyldning.

/ritzau/