Europas største flyselskabs løn- og ansættelsesforhold er social dumping, og den slags er »noget svineri«, udtaler Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), i en ny Berlingske-single. Han fastslår, at ingen af kommunens 45.000 ansatte må flyve med Ryanair i arbejdstiden.
Det går ikke stille for sig, når Europas største flyselskab, Ryanair, lander i Danmarks hovedstad.
Det kontroversielle, irske flyselskabs afvisning af danske overenskomster har vækket fagbevægelsen til kamp i Arbejdsretten, hvor parterne på onsdag møder hinanden. Det skriver b.dk. Samtidig opruster konkurrenterne mod Ryanair i Københavns Lufthavn, og i regeringspartiet Socialdemokraterne er flyselskabets ankomst til hovedstaden blevet et varmt emne.
Også i kommunerne er Ryanair strøget op på dagsordenen, og i dag gør Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), det klart, at han forbyder kommunens over 45.000 ansatte at flyve med Ryanair i arbejdstiden: Selv om Ryanairs billetter skulle vise sig at være de billigste, skal kommunens medarbejdere fravælge dem. Årsagen er, at Ryanairs kontroversielle løn- og ansættelsesforhold ifølge overborgmesteren diskvalificerer flyselskabet fra at handle med kommunen.
»Social dumping er noget svineri, som vi slår hårdt ned på her i København. Derfor stiller vi krav til alle, der vil levere til kommunen, herunder sælge os en flybillet, om at de skal tilbyde deres ansatte ordentlige løn- og arbejdsforhold. Dermed har vi allerede et forbud mod at flyve med Ryanair. For vores regler betyder, at vi ikke indgår kontrakter eller køber varer af leverandører, som ikke giver ordentlig løn,« udtaler overborgmester Frank Jensen i en e-mail.
Udtalelsen fra overborgmesteren falder i den journalistiske single »Ryanair: Flyselskabet mange hader – men alligevel flyver med«, som Berlingske udgiver søndag.
Overborgmesterens udtalelser kommer i kølvandet på andre kommuners skridt mod Ryanair, der i marts for første gang åbnede base i København efter at have holdt sit indtog i Billund og i Aarhus. De seneste uger har det lydt fra Albertslund, Hvidovre, Ballerup, Tårnby, Ringsted, Roskilde, Ishøj og Brøndby kommuner, at man også her vil indføre krav om, at billetter fremover kun må købes ved flyselskaber med dansk overenskomst.
Trods de mange politiske opfordringer samt pres fra fagbevægelsen afviser Ryanair blankt at tegne dansk overenskomst for piloter og kabinepersonale.
I Københavns Kommune peger overborgmester Frank Jensen på det såkaldte dialog-charter, som pålægger kommunen at tage hensyn til, at der er ordentlige løn- og arbejdsforhold i de virksomheder, kommunen køber varer og ydelser fra. Da kommunen med sine over 45.000 ansatte er landets største arbejdsplads og i flere sammenhænge er afhængig af flytransport, kan en de facto-boykot af Ryanair have både økonomisk og ikke mindst stor symbolpolitisk betydning.
Københavns Kommune læner sig op ad SKI, Statens og Kommunernes Indkøbs Service, der forsøger at forhandle gunstige priser hjem til stat og kommuner. SKIs rammeaftale om indkøb af flybilletter indeholder en arbejdsklausul i henhold til ILO-konvention nr. 94, der stiller krav til løn- og arbejdsforhold.
»Ryanair er ikke en af leverandørerne under SKIs rammeaftale og bliver det heller ikke, før der er ordentlige forhold. Derfor er der heller ingen af kommunens medarbejdere, som kommer til at benytte sig af Ryan-air i embeds medfør,« udtaler Frank Jensen ifølge b.dk.
Det sker sjældent, at så stor og international en virksomhed som Ryanair samler danske kommuner, fagforeninger og kritiske forbrugere i det omfang, som det sker nu. Men i virkeligheden følger Ryanair blot den fremgangsmåde, selskabet har brugt over det meste af Europa. Hver gang Ryanair åbner baser i nye lande, fører det til sammenstød med politikere og fagforeninger.
Den kommunale opstand mod Ryanair bliver set som både interessant og kontroversiel af Per Nikolaj Bukh, der er professor ved Aalborg Universitet og ekspert i økonomistyring og offentlig ledelse.
»Det er nyt, at tendensen rammer luftfarten. Men det er en del af en større bølge, hvor vi de seneste 10-15 år har set, at normerne for hvad der er god opførsel i erhvervslivet har ændret sig. Og det gælder også i kommunerne. Det handler ikke om lovgivning, men om normer for hvad der er etisk korrekt,« siger Per Nikolaj Bukh.
Mange offentlige virksomheder har en særlig forpligtelse til en etisk adfærd i deres indkøb, lyder det fra professoren.
»Alle kan jo blive enige om de overordnede rammer, eksempelvis at man ikke skal støtte klyngebomber og børnearbejde. Det er der en universel forståelse af. Det, der gør sagen mod Ryanair i Danmark anderledes, er, at her kan man godt diskutere, om det drejer sig om en universel rettighed, eller om det snarere er politiske holdninger,« siger Per Nikolaj Bukh, der ikke mener, at det er en kommunal kerneopgave at føre aktiv arbejdsmarkedspolitik på den måde, som det sker over for Ryanair.
På Christiansborg har Ryanair været drøftet internt i flere partier, erfarer Berlingske. Alligevel har Folketinget afholdt sig fra et statsligt forbud mod at købe Ryanair-billetter. Det afholder dog ikke folketingspolitikkerne fra at udtrykke politisk sympati for de kommuner, som, især med socialdemokratiske borgmestre i spidsen, erklærer Ryanair modstand.
»Jeg forstår godt kommunernes reaktion og handlinger. Vi vil ikke finde os i, at der kommer nogle udefra og begynder at gøre en principsag ud af, at vi ikke skal have vores arbejdsmarkedsmodel. Det er der ikke et eller andet luftfartsselskab, der skal komme og diktere os,« siger Ane Halsboe-Jørgensen, der er Socialdemokraternes social dumping-ordfører på Christiansborg.
Socialdemokraterne er klar til at tage en kamp for den danske arbejdsmarkedsmodel ved EU-Domstolen, hvis Ryanair gør alvor af truslerne, fastlår landspolitikeren.
»Men jeg har godt nok meget svært ved at se, det skulle lykkes for dem. Det er i mine øjne helt grotesk, at Ryanair synes, det er i deres lod at komme og underminere en mere end 100 år gammel model, som virker. Vi har et velorganiseret arbejdsmarked, som ikke er politisk forhandlet men netop fagligt partsforhandlet, og der er Ryanair jo en provokation, fordi de vil gøre op med det,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Spørgsmål: Men når man igangsætter en de facto-boykot, som det er tilfældet i flere socialdemokratiske kommuner, bliver det vel netop til en politisk sag og ikke en arbejdsfaglig?
»Ryanair gjorde sagen politisk, da ledelsen oplyste, at den ville underminere hele vores arbejdsmarkedsmodel. Der tog Ryanair sagen til et andet niveau end bare at sige, at de ikke vil forhandle overenskomst med vores fagforeninger,« siger Ane Halsboe-Jørgensen og tilføjer, at folketingsgruppen ikke vil opfordre til boykot af det irske flyselskab:
»Men personligt ville jeg aldrig flyve med Ryanair.«
Den borgelige fløj har været mindre tydelig i debatten om Ryanair. Dog har Liberal Alliances Joachim B. Olsen udtalt, at fraværet af overenskomster ikke bør står i vejen for at købe billetter hos Ryanair:
»I virkeligheden er det dejligt, at der er konkurrence på flyområdet – det giver billige flybilletter.«
