Det står mildest talt dårligt til med den mentale sundhed i hovedstaden, hvor flere oplever at få depressioner, angst og stress, mens mange føler sig ensomme.
Desværre følger ventelisterne på psykologhjælp slet ikke med den rekordhøje efterspørgsel, og Københavns Kommune har derfor fundet 1,9 millioner kroner til at forbedre forholdene.
Det giver dog kun 145 ekstra borgerforløb i 2022, selvom der er brug for mange flere. Men ifølge sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling er det et skridt på vejen.
»Det er en start til at løse problemet. Det er 145 borgere, der kan få et forløb, og det vil samlet set gøre, at ventelisterne kan blive kortere,« siger Sisse Marie Welling, der blandt andet står bag initiativet.
Problemet er dog som nævnt meget større. Udover ventelisterne ved de private psykologer får kommunens eget tilbud – Center for Mental Sundhed – omkring 4.350 henvisninger om året, men har kun kapacitet til cirka 2.300 forløb.
Og det betyder, at ventetiden lige nu er på op mod fire måneder.
»Det er lang tid at vente, hvis du føler dig stresset, har en depression eller angst. Men lige nu er vi i den situation, at mange slås med det mentale helbred ovenpå corona, og derfor er der ventelister alle steder,« siger Sisse Marie Welling.
Også for Radikales Katrine Kildgaard har det været en prioritet at få ventelisterne ned.
»Vi skal have stoppet den mentale sundhedskrise, vi står i, og ventetiden skal ikke være så lang, at man risikerer at blive mere syg, mens man venter på hjælp. Derfor skal vi styrke de gode tilbud, vi allerede har,« siger Katrine Kildgaard.
I den offentlige sundhedsprofil for Region Hovedstaden kan man læse, præcis hvor skidt det står til med københavnernes mentale sundhed.
1 ud af 10 har depressive symptomer, hver tredje københavner føler sig stresset, og 1 ud af 7 oplever vedvarende ensomhed.
Ved de unge er et ikke meget bedre. For personer mellem 16 og 34 år føler 2 ud af 5 sig stresset, mens 1 ud af 6 føler sig ensom.
Sisse Marie Welling, er 145 ikke bare en dråbe i havet?
»Det betyder noget for, hvornår man kan komme i gang med behandling. derfor virker 145 måske ikke af meget, men det er også 145 mennesker, der står og har brug for hjælp hurtigere. Den øgede kapacitet gør, at de mennesker, der nu står på venteliste, kan komme hurtigere til, end hvis vi ikke havde afsat pengene.«
Der er mange flere henvisninger end forløb. Nu kan man så trække 145 fra, men så er der stadig over 2000 tilbage. Hvad skal de gøre?
»Der nogen, der må vente noget mere. Det er klart, at jeg som sundhedsborgmester vil ønske, at folk, der har brug for hjælp til deres mentale sundhed, kan få hjælp med det samme, det er jo vanvittigt, at der er så stor ulighed mellem fysisk og mental sundhed. Men vi skal have psykologerne til det. Og det her er en start til at få nedbragt ventetiden.«
Og det er netop det, der er problemet ifølge Sisse Marie Welling. Der er simpelthen ikke psykologer nok.
»Det er klart, hvis vi kunne gå ud og få en masse psykologer, så vil vi afsætte penge til at fjerne ventelisterne helt. Men lige nu er der svært at få psykologer rekrutteret. Derfor er vurderingen, at skulle vi have held med det, kunne vi øge forløbet for 145 borgere.«
