Bor du i Københavns Kommune?

Så får du snart lov til at beholde flere af dine lønkroner.

Københavns Kommune har netop indgået aftale om budgettet for 2024, og det inkluderer blandt andet, at skatten sænkes – ikke bare en, men to gange.

Det skriver TV 2 Kosmopol.

Nærmere bestemt sænkes kommuneskatten med 0,1 procent i både 2024 og 2025.

Til stor tilfredshed for Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken (V).

»Det er det, Venstre har kæmpet for, det har været vores hovedkrav,« siger han til TV 2 Kosmopol.

Med skattelettelserne får København ifølge borgmesteren landets tredjelaveste kommuneskat.