Lars Boje i en hættetrøje, Pia Olsen Dyhr i en neongul sweater og Martin Lidegaard i et helt nyt look.
En af dem, der holder ekstra godt øje med politikernes stil er Johanne Stenstrup.
Hun er mangeårig kommunikationskonsulent og såkaldt tøjformidler, og på sin Instagramprofil ‘bedre mode’ har hun valgkampen igennem analyseret, hvad partilederne signalerer med deres tøjvalg, som ifølge hende langtfra er tilfældigt.
»Der er sket et stort skifte. Politiker-uniformen skal kunne meget og især veksle mellem det formelle og uformelle. Det er faktisk utroligt svært at klæde sig på som moderne politiker,« forklarer hun.
B.T. har bedt hende gennemgå, hvad de 12 partiledere signalerer med deres tøjvalg - og bedømme, hvor godt de lykkes.
I denne artikel ser vi nærmere på partilederne fra rød blok.
Martin Lidegaard - Radikale Venstre
Det signalerer stilen:
»Hele partiet har nærmest været på stilbootcamp. De er utroligt gode til det her med at veksle mellem at tage et suit på og endda et slips på, når det skal tale til økonomisk politik, men så er der overskjorten og sweateren, når vi skal snakke miljøpolitik.«
Hvorfor har man lavet det skifte?
»Man vil virke mere moderne. Fra embedsmand til stilikon, og så er det et signal til den kreative klasse og akademikeren med de rette holdninger.«
Det andet formål med stilen er ifølge Johanne Stenstrup at lægge visuelt afstand til Morten Messerschmidt.
»I ‘Højskolen’ på TV 2 ser vi Martin Lidegaard i den stramme, højhalsede strik mod Morten Messerschmidt, der også har en mørkeblå sweater på. Det er det samme stykke tøj, men der er stilmæssigt kæmpestor forskel.«
»Det ene er ungt og stramt i snittet, halsen er højere, kabelmønster er moderne. Messerschmidt er fadet og med en hvid skjorte under, og det er virkelig bedstefar.«
Hvis hans tøj var en sætning:
»Jeg forstår jer, akademikere, og jeg ved godt, I også er færdige med blazeren.«
Dommen:
»Det er få, velovervejede ting, og han var klar med billeder af ham i rullekraven, da valget kom, og det har jeg respekt for. Det er vel næsten for perfekt, og det kan jeg også næsten få kvalme af. Meget radikalt.«
Mette Frederiksen - Socialdemokratiet
Det signalerer stilen:
»Det er fuldstændig gennemtænkt.«
»Hun havde det samme på i Folketingssalen og på sine annoncer, da valget blev udskrevet. Det er så kontrolleret, men det er også godt eksekveret.«
»Hun er en kvinde i toppen af dansk politik, der ved, hun bliver set på hele tiden, så hendes folk kan lige så godt udnytte det til perfektion.«
»Hun bruger ikke sofistikeret farvepsykologi, det er mørkt og alvorligt eller lyst og venligt.«
»Søndag lignede hun Troels Lund så meget i statsministerdebatten, og mandag morgen er der et stort udspil med Radikale, hvor hun har sweater på og ligner Lidegaard vildt meget.«
»Hun er god til at skifte. Når det er socialpolitik, er det jeans og skjorte. Når hun har middag med statsledere hjemme har hun rullekrave på, når hun står i Bruxelles har hun jakke på - men aldrig med skjorten indenunder. Det er Merkel-uniformen men moderne.«
Hvis hendes tøj var en sætning:
»Jeg kan lidt af det hele, derfor er jeg det sikre valg.«
Dommen:
»Hun forstår at bruge koderne helt rigtigt. Vi vil gerne se det hele menneske, og vi får ikke supermeget menneske af hende, men så får vi det i form af koderne på tøjet.«
»Hun ligner en mor fra forstaden - hverken for smart men heller ikke for outdated.«
Pia Olsen Dyhr - Socialistisk Folkeparti
Det signalerer stilen:
»Hun er spændende. Hun er den eneste, der ægte har slået op med politikeruniformen. Vi ser hende meget sjældent i blazer. Og hvis det er, er det oversize.«
»Under den første partilederdebat var det tydeligt, hun tænkte; hvordan kan jeg blive synlig? Jeg tager en neongul jakke på. Hun er sammen med Messerschmidt de eneste, der udstråler, de nyder tøj.«
»Hun leger med det og er en omvandrende normkritik. Vi skal bryde op. Hvis hun var pædagog, ville hun være en fashion-pædagog.«
»Hun er den, jeg oplever som havende den største garderobe, hvilket er spændende, når man går så meget op i miljø. Hun kan nemt veksle mellem signaler.«
»Hun siger også, at man gerne må være glad for tøj og pyntesyg som SF’er. Der er en lethed over hende.«
Hvis hendes tøj var en sætning:
»Det er faktisk sjovt at være socialist.«
Dommen:
»Når hun visuelt skiller sig så meget ud, udstråler det et højt niveau af personlig stil, og det kan man overføre til; Pia er sin egen. Også politisk.«
»Selvom der er en god lethed, kan det også næsten blive for forvirrende. Derfor får hun fire.«
Fransiska Rosenkilde - Alternativet
Det signalerer stilen:
»Partiet har et ry - hun skal tale ind i og og gøre op med -som er lidt useriøst og fjollet. Hun har fremstået smart og storby-seriøs, tit i blazer. Det var et meget klart signal.«
»Men så er hun blødt lidt op, og hun har lænet sig i en feminin retning, og hun har jeans og en bomber-jakke på - for hvis vi skal lave svinekampagne, kan vi ikke have en blommefarvet blazer på.«
»Det er lidt forvirrende, for hvem er du så mest?«
Hvis hendes tøj var en sætning:
»Der er brug for en ny politisk retning, hvor politik laves ude på gaden.«
Dommen:
»Det minder om Mette Frederiksen, men er bare ikke lige så vellykket. Der er noget stilforvirring, men det er også utrolig menneskeligt - de fleste har jo lidt af hvert i skabet.«
Pelle Dragsted - Enhedslisten
Det signalerer stilen:
»Det er ret kedeligt. Det er autentisk, og han har bare valgt et pænt nok look. Men han er egentlig ikke super velklædt. Det er blazer, skjorte og t-shirt og en outdoor-jakke.«
»Hans tøj passer faktisk ikke så godt. Hans jakker er lidt for store i skuldrene.«
Hvis hans tøj var en sætning:
»Jeg går overhovedet ikke op i tøj.«
Dommen:
»Tøj er bare et middel til at opnå målet. Han viderefører en stolt tradition af Enhedslisten-forpersoner, der klæder sig pænt nok til at blive lukket ind, men ikke går nok op i det til, at det har nogen som helst personlighed.«