Regeringens klimavagthund presser på for at hæve ambitionen i 2025. Ellers kan det blive dyrere at skære CO2.
Allerede sidste år skulle Folketinget have besluttet, hvor meget Danmark skal skære af CO2-udledningen i 2025.
Men forhandlingerne er gået i stå. Regeringen foreslår et delmål om fire år på 46-50 procent. Klimarådet, der skal overvåge regeringens politik, anbefaler ligesom støttepartierne et delmål med en CO2-reduktion på 50-54 procent.
I 2030 skal Danmark have reduceret sin belastning af klimaet med hele 70 procent.
Derfor er delmålet for 2025 ikke ligegyldigt, siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard, ved udgivelsen fredag af "Statusrapport 2021" om Danmarks nationale og globale klimaindsats.
- Hvorfor er det vigtigt?
- Fordi det afgør, om der ligger et pres på regeringens klimaindsats de næste fire år frem til 2025. Vi mener, 50 procent er et godt tal at lande på for at sikre, at vi kommer videre i den centrale klimapolitik, siger Peter Møllgaard.
Konklusionen i rådets nye rapport er klokkeklar: Danmark er med de nuværende initiativer meget langt fra at nå målet i 2030.
Der mangler planer, tidsfrister og milepæle, og der er alt for stor usikkerhed om nogle af de teknologier, regeringen håber på.
Tiden er knap, understreger Peter Møllgaard
- Hvis man udskyder teknologiudvikling til efter 2025, er der stor risiko for, at vi ikke når i mål, og at vi skal finde på meget dyre løsninger til sidst, siger han.
Klimarådet har for Dagbladet Information beregnet, at forskellen mellem et delmål på 46 eller 50 procents reduktion i 2025 svarer til tre millioner ton drivhusgas.
Til sammenligning har regeringen indtil nu indgået politiske aftaler om at skære syv millioner ton CO2 frem mod 2030. Der mangler stadig 13 millioner ton for at nå målet om 70 procents reduktion.
Det samlede danske merudslip frem mod 2030 vil være 40,7 millioner ton ved et 2025-delmål på 46 procent kontra 54 procent, har en række danske ngo'er regnet ud.
Ifølge støttepartier og ngo'er er Danmark allerede godt på vej til at leve op til de 46 procent i 2025. Derfor skal barren hæves, mener de.
Et lavt delmål for 2025 kan understøtte klimaminister Dan Jørgensens (S) idé om "hockeystaven".
Den indebærer, at kurven over den danske CO2-indsats bevæger sig helt fladt i en årrække for så pludselig at skyde i vejret kort før 2030. Det vil betyde, at store klimainvesteringer udskydes i håb om ny teknologi.
/ritzau/
