Jens Olaf Pepke Pedersen har i årevis forsket i klimaændringer. Som seniorforsker på DTU og som videnskabsskribent ved Weekendavisen har det været omdrejningspunkt for meget af hans karriere.

Særligt én ting har virkelig undret ham i den forbindelse de seneste år; Nemlig de unges frygt for klimaforandringerne i en grad, så man - ifølge klimaforskeren - skulle tro, at klimadommedag var på vej.

Mange børn og unge rapporterer nemlig i stor stil i disse år, at de har ondt i livet, og for manges vedkommende er bekymringer for klimaet en del af årsagen:

Hver fjerde unge kvinde overvejer ikke at få børn på grund af klimaforandringerne, 77 procent af unge mellem 18-29 er bekymrede for klimaet, og godt hver tredje danske skoleelev frygter klimakrisen så meget, at det går ud over deres hverdag.

Til B.T. oplyser BørneTelefonen, at man har valgt at udarbejde en »samtaleguide« for at imødekomme et behov for, at forældre kan tale med deres børn om »klimabekymringer.«

En anonym pige på 15 år er her citeret for at have udtalt til BørneTelefonen:

»Jeg er bange for at leve. Jeg er rigtig bange for klimaforandringerne. Jeg er meget opmærksom på at gøre mindst muligt skade, men hvad nytter det at jeg prøver når ingen andre prøver. Det gør mig helt panisk at tænke på, at vi kun har indtil år 2030, før vi ikke kan rette op på ødelæggelserne.«

Men ifølge Jens Olaf Pepke Pedersen er de unges frygt både irrationel - og til dels medieskabt.

»Det har undret mig, hvor det kommer fra. For der er ikke noget i selve forskningen, der understøtter sådan en frygt. Jeg er kommet frem til, at en del af skylden ligger hos medierne, der har været for alarmistiske i deres formidling af forskningen,« siger han til B.T. og fortsætter:

»Alle seriøse prognoser tyder på, at verden bliver rigere og rigere. De unge vil få længere levetid, bedre lægebehandling og på så mange måder bliver deres liv bedre end for generationerne før dem.«

Som eksempel peger Jens Olaf Pepke Pedersen på mediernes brug af det værst tænkelige scenarie for fremtidens klima - også kaldet IPCCs »worst case scenario,« som det forventes, at FNs klimapanel inden længe vil afblæse.

»Problemet er formidlingen. At journalisterne vælger og i lang tid har været forelskede i det mest ekstreme scenarie, hvilket har været med til at fodre bekymringen,« siger Jens Olaf Pepke Pedersen og fortsætter:

»Det er selvfølgelig noget, medierne gør, fordi der ikke er en historie i, at der 'ikke sker det store'. Men her har medierne altså et ansvar alligevel.«

Klimaforandringerne er blevet en fast del af danskernes hverdag. For mange påvirker de vores vores valg, bekymringer og fremtidsdrømme.

Jens Olaf Pepke Pedersen (f. 1958) skriver om naturvidenskab, især om klima, geofysik og rummet i Weekendavisen. Han er cand.scient, ph.d. i fysik og seniorforsker på Institut for Rumforskning- og teknologi på DTU, hvor han forsker i klimaændringer og arbejder med anvendelse af satellitdata især i Arktis Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

I denne sommerserie undersøger B.T., hvad klimaskam, klimaangst og den grønne samvittighed betyder for danskernes liv.

Et andet eksempel på medier og journalisters problematiske dækning finder Jens Olaf Pepke Pedersen i den opmærksomhed, som klimaaktivist Greta Thunberg har fået gennem de seneste år.

»Ingen måtte ifølge hende beskæftige sig med andet end klimaet. Nu er hun så i stedet Gaza-aktivist, men inden da var hun med til at forstærke bekymringerne ved at påstå ekstreme ting, som eksempelvis at unge menneskers liv bliver ødelagt af klimaforandringerne. Og medierne giver hende al den eksponering, hun kan drømme om.«

Men kan det være, at unge er bekymrede, ikke fordi de har købt noget antividenskabeligt alarmisme men i stedet på grund af de klimaforandringer, der faktisk sker?

»Det kan godt være, at der er nogen, der tænker, at selvom jorden ikke går under, så er det også slemt nok. Men også her mener jeg, at der mangler noget realisme.«

Pepke fortsætter:

»For ja, jorden er blevet 1,2 grader varmere siden industrialiseringen, og der er kommet flere hedebølger, men ellers har man haft svært ved at kunne konstatere mere ekstremt vejr og slet ikke, at flere er døde på grund af det. Tværtimod.«

Men kan det ikke også være en god ting, at folk er bekymrede? Fordi det kan anspore til handling?

»Nej. Man skal selvfølgelig tage højde for de trusler, der er og indrette og beskytte os mod dem, men det nytter ikke, at man skaber en panikstemning om, at det er sidste udkald. Så træffer man dårligere beslutninger.«

Jens Olaf Pepke Pedersen oplever også, at klimadebatten i stigende grad har fået et moralsk og næsten religiøst præg.

»Man kan være en klimasynder, og det skal man gøre bod ved eksempelvis ved at spise mindre kød. På den måde kan man også købe sig aflad ved at betale ekstra for sin flybillet,« siger han.

Han mener, at klimadebatten på den måde i stigende grad handler om moral snarere end forskning.

»Det er religiøse termer, man bruger. Og det er interessant, for det er i så fald en religion, hvor der ikke findes nogen tilgivelse.«