Partierne bag finansloven har udmøntet 150 millioner kroner til klimatiltag i den tredje verden.

Næsten seks måneder inde i 2020 har regeringen og partierne bag finansloven sat modtager på de 150 millioner kroner i klimabistand, der blev aftalt i statens budgetter for året.

Pengene skal blandt andet gå til grænseområder omkring Mali, solenergi i Uganda, samarbejde med Indonesien og en pulje til danske ngo'ers initiativer.

- Vi kan se, at det desværre er sådan, at de fattigste lande er hårdest ramt af klimaforandringerne.

- Der er faktisk tale om det, mange kalder klima-apartheid, hvor den vestlige verden har skabt klimaforandringerne, men det er de fattigste, der bliver ramt, siger udviklingsminister Rasmus Prehn (S).

Den nyudsprungne SF'er Rasmus Nordqvist skriver i en kommentar:

- Det har været afgørende for SF, at klimatilpasningen styrkes, så vi hjælper nogle af verdens mest udsatte med at leve med klimakrisen, samtidig med at vi sikrer arbejdet med den grønne omstilling.

Trods over 810 millioner mennesker i verden, der ifølge WHO sulter, og med omkring en tredjedel af befolkningen underernæret i Østafrika, mener Rasmus Prehn ikke, at pengene var givet bedre ud til mere direkte støtte.

- De får både direkte hjælp og hjælp til en langsigtet løsning, der gør, at man kan skabe grøn vækst og grønne arbejdspladser, så der er noget at leve af på den lange bane, siger Rasmus Prehn.

Mens 92,5 millioner kroner af de 150 millioner går til relativt konkrete projekter som infrastruktur i området omkring Mali og Niger samt solceller i Uganda, går de sidste 57,5 millioner kroner til en pulje til danske ngo'ers initiativer, heraf 37,5 millioner kroner til "styrket samarbejde" mellem Danmark og Indonesien.

- Vi har allerede gode eksempler på, at danske eksperter rådgiver indonesiske myndigheder inden for bæredygtighed, og ngo'erne har gode initiativer.

- Så kan vi senere se på, hvilke projekter der giver rigtigt god mening at støtte fremadrettet, siger Rasmus Prehn.

De 150 millioner kroner er aftalt på finansloven for 2020. Om der skal gives mere i årene efter, skal aftales fra finanslov til finanslov.

/ritzau/