Partistifter og forretningsmand Klaus Riskær Pedersen kæmper ikke kun for at skaffe nok vælgererklæringer, så hans nye parti Borgerlisten kan komme på stemmesedlen.

Han kæmper også for at skaffe penge til at holde partiets økonomi kørende i resten af 2020.

Søndag sendte han en mail ud til de 10.777 danskere, der siden nytår har udtrykt støtte til Borgerlisten. Her skriver han, at Borgerlisten mangler 350.000-400.000 kr. for at kunne samle nok vælgererklæringer ind resten af 2020.

»Da jeg lavede Partiet Klaus Riskær Pedersen, kostede det ca. 1,1 mio. kr. at samle vælgererklæringer ind, og jeg fik kun de 488.000 kr retur gennem partistøtten. Så jeg har ikke råd til det to gange,« skriver Klaus Riskær Pedersen.

Klaus Riskær Pedersen valgte efter Folketingsvalget i juni 2019 at nedlægge sit parti af samme navn. Hans exit fra politik varede dog kun et fem måneder, da han i oktober sidste år annoncerede, at han ville genopstille under det nye partinavn Borgerlisten. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Klaus Riskær Pedersen valgte efter Folketingsvalget i juni 2019 at nedlægge sit parti af samme navn. Hans exit fra politik varede dog kun et fem måneder, da han i oktober sidste år annoncerede, at han ville genopstille under det nye partinavn Borgerlisten. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Derfor beder han om, at folk lægger et mindre privat bidrag.

»Hvis vi skal lægge det markedsføringstryk, der skal til for at få nok vælgererklæringer i hus, mangler vi et beløb i størrelsen 350.000-400.000 kr. Vi ved fra sidst (partiet Klaus Riskær Pedersen, red.), at det koster cirka 200 kr. at konvertere en vælgererklæring,« siger Klaus Riskær Pedersen til B.T.

Pengenøden hos Borgerlisten er dog kun midlertidig. Til januar modtager partiet nemlig knap en million i partistøtte, som kan fylde kassen op igen.

Men hvad har I brugt dette års partistøtte på, når I nu mangler flere hundredtusinde kroner til resten af året?

»Vi har faste udgifter for cirka 300.000 kr. om året, men ingen får løn eller honorarer. Det koster bare rigtig meget at lave kampagne og markedsføring for at skaffe vælgererklæringer,« siger Klaus Riskær Pedersen.

Klaus Riskær Pedersen ankommer til 'Det sidste ord' partilederdebat i TV 2s studie på Københavns Hovedbanegård tirsdag den 4. juni 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Klaus Riskær Pedersen ankommer til 'Det sidste ord' partilederdebat i TV 2s studie på Københavns Hovedbanegård tirsdag den 4. juni 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

I skrivende stund har Borgerlisten fået lidt under gyldige 5.000 vælgererklæringer siden januar. Klaus Riskær Pedersen håber at have alle vælgererklæringer i hus i andet kvartal næste år.

»Men det kræver penge, som jeg ikke har lige nu,« siger han.

Riskær stillede op til folketingsvalget sidste år under partinavnet Klaus Riskær Pedersen. Han fik 0,8 procent af stemmerne og kom dermed ikke over spærregrænsen.

Nu giver forretningsmanden det et nyt skud. Denne gang under partinavnet Borgerlisten, der skal signalere, at partiet er meget mere end ham selv.

»Det skal ikke være et parti med Klaus Riskær, der bare taler om sine egne ideer. Det skal være et parti med en stærk kandidatliste, og hvor holdningerne bliver formet i dialoggrupper. Det er næste skridt,« siger Riskær.

»Men det er svært at skaffe en stærk kandidatliste, før vi er opstillingsberettiget,« pointerer han.

Der kræver helt præcist 20.182 gyldige vælgererklæringer for at kunne stå på stemmesedlen til næste folketingsvalg.