Millioner af kroner fra en særlig pulje til udkantskommuner, som får færre indbyggere ender nu hos fem hovedstadskommuner. Politikere ryster på hovedet og kræver en reform.

Meget kan man sige om Frederiksberg. Der er grønt, der er pænt, og der er dyre boliger. Men udkant kan man næppe kalde kommunen i hjertet af hovedstaden, der med sine knap 8,7 kvadratkilometer er Danmarks mindste, men tættest befolkede kommune.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser tilbagegang i indbyggertallet, så der i 4. kvartal sidste år boede 104.735. Samme tidspunkt to år tidligere var der 105.192 indbyggere, og det betyder, at man på Frederiksberg Rådhus kan se frem til tilskud fra puljen til kommuner, der får færre indbyggere.

Og Frederiksberg er ikke alene, forklarer Mie Bisgaard Pedersen, salgschef i Dataproces, som er landets førende analysefirma inden for kommunal udligning.

'De nyeste tal fra Danmarks Statistik bekræfter, at både Ballerup, Frederiksberg, Brøndby og Gentofte udløser kriteriet. Ballerup udløser kriteriet, idet kommunens betalingskommunefolketal er faldende set over en femårig periode. I de andre tilfælde udløses kriteriet, idet betalingskommunefolketallet er faldet med mere end 0,5 pct. over en toårig periode,' forklarer hun.

Frederiksberg Kommunes økonomichef, Jesper Kragerup, bekræfter, at det aktuelt ser ud til, at kommunen får tilskuddet.

'Aktuelt ser det ud til, at Frederiksbergs folketal siden 2017 er faldet med mere end 0,5 pct., og derfor er vi berettiget til tilskud ud fra udligningskriteriet om ”nedgang i folketal”, som har været gældende siden kommunalreformen i 2007,' skriver han i en e-mail.

På rådhusene på Frederiksberg og i Gentofte afventer man dog de endelige beregninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, der kommer til juli. Uanset hvad ændrer det ikke det store billede, skriver Gentofte Kommune i et mailsvar til B.T.

'Gentofte Kommune afleverer fortsat mere end tre mia. kr. om året til andre kommuner i udligning, og et mindre tilskud i 2020 på baggrund af fald i befolkningstal vil ikke ændre den situation.'

For kommunalordførerne i Folketingets to største partier er der ingen tvivl: Eksemplet tegner et billede af et system, der bør laves om.

»Frederiksberg er ikke en kommune, der har det svært økonomisk. Derfor var det ikke meningen, Frederiksberg skulle have tilskud efter den ordning. Det viser endnu en gang, at der er brug for en reform, der er bygget helt anderledes op end det kludetæppe, vi har i dag. Hvis man skruer et sted, kan man ikke overskue, hvilke følger det får til sidst,« siger Susanne Eilersen (DF) og fortsætter:

»Vi har brug for et nyt system, der sikrer en nogenlunde ensartet velfærd i alle landets kommuner,« siger hun og lover, at hun vil holde den regering, der måtte sidde efter folketingsvalget, op på, at der skal gøres noget.

Det vil Magnus Heunicke (S) gerne levere på.

»Det viser meget godt, at systemet er helt skævt. Når to af Danmarks mest velhavende kommuner får tilskud ud fra det her kritierum, er det med til at skævvride Danmark endnu mere,« siger han.

Det er 'skadeligt for sammenhængskraften', at der ikke er sket noget på området i denne valgperiode, mener han.

»Det er derfor på opgavelisten for en ny regering, så vi kan sikre, at vores velfærd kan hænge sammen i hele Danmark,« lyder det fra S-ordføreren.