Presset er maksimalt på Liberal Alliances formand Anders Samuelsen inden mandagens forhandlinger om en skatteaftale.  Partiet gik efter at få 50 mandater ved kommunalvalget for tre uger siden, men gik tilbage og endte med 29 mandater. Nu skal han levere de skattelettelser, han gang på gang har lovet sine vælgere. Samuelsen har selv konstateret, at partiet ellers ikke vil stemme for finansloven, men både fra baglandet og centralt placerede LA'ere sættes tingene nu på spidsen: Falder skatteaftalen på gulvet, skal LA forlade regeringen.

»Hvis det ikke lykkes Liberal Alliance at få skattelettelser denne gang, bliver man nødt til at sige, at nok er nok. Det nytter ikke noget at sidde i en regering, hvor det ikke kan lade sig gøre at føre borgerlig politik. Så er det bedre, at der udskrives valg,« siger Søren Nielsen, der er formand for Liberal Alliance Ungdom.

Det samme siger flere højtstående kilder i Liberal Alliance, som dog ikke ønsker at stå frem til citat i den højspændte situation lige nu.

Liberal Alliances trofaste støtte og medlem, erhvervsmaden Asger Aamund, har set til fra sidelinjen, og han mener ligeledes, at nok er nok, hvis aftalen glipper.

»Bolden ligger helt klart hos regeringen nu. Og det er Liberal Alliances eneste chance for at få skattelettelser. Hvis det ikke lykkes nu, så står de tilbage med en lang næse og er slået til helt til plukfisk. I den situation er det bedre at træde ud af regeringen og gå tilbage til den gamle reformpolitik,« siger Asger Aamund.

Forhandlingerne om en skattereform og udlændingestramninger fortsætter i dag i Statsministeriet med Lars Løkke Rasmussen for bordenden. Det lykkedes fredag eftermiddag Lars Løkke Rasmussen at forlige regeringen og Dansk Folkeparti, så finansloven kunne underskrives fredag aften med løftet om, at der også skal landes aftaler om både skattelettelser og udlændingestramninger inden jul.  Og der er tale om forhandlinger, der både er udfordret af juridiske benspænd og dårlig kemi mellem hovedpersonerne. Men også forhandlinger, hvor alle partier har meget på spil.

Liberal Alliance har gentagne gange måttet finde sig i, at de ikke har kunnet levere på skattelettelser. Efter valget i 2015 forsøgte de at true med at vælte regeringen, hvis de ikke fik topskattelettelser på 5 procentpoint. Senere kom de i regering, og har accepteret at der ikke bliver tale om topskattelettelser. Men skattelettelser skal der komme. Ellers vil partiet ikke stemme for finansloven, har Anders Samuelsen (LA) allerede konstateret.

Asger Aamund mener, det er den helt rigtige strategi, men han er ikke optimistisk.

»Som jeg ser problemet, så er der ikke balance i forhandlingerne. Kristian Thulesen Dahl har ingen interesse i at sige ja til skattelettelser, hvis han ikke får noget igen på udlændingestramninger. Og der kan regeringen ikke levere, fordi der med det samme kommer embedsmænd susende ind i galop og fortæller, at det vil være imod konventionerne,« siger Aamund.

Dansk Folkeparti er også mærket af, at de dels fik et rigtig skidt resultat ved kommunalvalget, dels aldrig helt har rejst sig igen efter Messerschmidt-sagen. På Christiansborg er det dog lykkedes dem at placere sig i en gunstig situation, hvor de både kan lave aftaler med regeringen og med Socialdemokratiet.

Så sent som fredag middag kort før de dramatiske forhandlinger gik igang i Statsministeriet, stod Dansk Folkepartis Marlene Harpsøe i Folketingssalen og bakkede op om et forslag fra Socialdemokratiet, der pålagde regeringen at sikre at væksten i det offentlige forbrug som minimum følger det demografiske pres. Det betyder, at det offentlige forbrug skal stige med cirka 0,7 pct. fra 2018-2025.

»Vi har det helt samme ønske som forslagsstilleren om at sikre tryghed om velfærden. Derfor er vi meget, meget positive indstillet over for beslutningsforslaget,« sagde Marlene Harpsøe i Folketingssalen.

Men den finanslov, der blev underskrevet fredag aften, indebærer kun en stigning i det offentlige forbrug på 0,5 pct. Dansk Folkeparti har heller aldrig lagt skjul på, at skattelettelser ikke er deres første prioritet. Så hvis de skal se en interesse i at hjælpe regeringen med skattelettelser, skal de have markante stramninger i udlændingepolitikken.

Og det er her konturerne af den gordiske knude ligger for både Kristian Thulesen Dahl, Anders Samuelsen og Lars Løkke Rasmussen selv. Statsmininsteren har derfor givet bolden op til dagens trekantsdrama med ordene: 'det handler ikke kun om politiske vilje, men også om hård jura'.

HER ER UDFORDRINGERNE:

1. Udlændigestramninger.

Dansk Folkeparti ønsker igangsat en proces, så de 4200 syrere, der har fået midlertidig asyl efter udlændingelovens §7, stk 3, kan sendes hjem i tankt med at der bliver fredeligt i Syrien.

Juraen siger:

Uanset hvad aftalen måtte blive, er det kun Udlændingestyrelsen og efterfølgende det uvildige Flygtningenævnet, der skal vurdere, om forholdene i Syrien reelt er så sikre, at flygtningene kan sendes hjem. Og det foregår efter nøje studie af rapporter fra bl.a. det amerikanske efterretningsvæsen, Amnesty International m.fl. i først Udlændingestyrelsen og derefter i Flygtningenævnet.

Samtidig siger Udlændingelovens §26, at der skal tages hensyn til syrernes tilknytning til Danmark, fx alder, helbredstilstand, sprog mv, før der sker hjemsendelse. Det er derfor Dansk Folkeparti ikke ønsker at midlertidige flygtninge skal integreres i det danske samfund på en sådan måde, at de ikke kan sendes ud af landet igen.

Familiesammenføring:

DF vil helst ophæve retten til familiesammenføring, men ellers udskyde den, så syrerne bliver sendt hjem, inden de har krav på familiesammenføring. I princippet kan politikerne godt tage risikoen og beslutte at afskaffe retten eller forlænge den fra de nuværende 3 år. Men hvis fx Institut for Menneskerettigheder vurderer, at det vil være i strid med Menneskerettighedskonventionen, så har den enkelte syrer mulighed for at køre en sag gennem det danske retsvæsen. Det er sket for nylig, hvor Højesteret har afvist en syrers krav om familiesammenføring, fordi det var rimeligt at Danmark havde indført reglen om ventetid på tre år i 2015, hvor tilstrømningen til Danmark var meget stor. Men der går tid med at køre sagerne, og de skal gennem det danske retssystem, før der er mulighed for at forsøge at køre en sag ved Menneskerettighedsdomstolen.

2. Skattereform:

Det er ikke her de store knaster ligger. Liberal Alliance har opgivet topskattelettelser, og der er i stedet enighed om at lette skatten i bunden.

Næste år slipper personer med en arbejdsgiverbetalt telefon for at betale skat af 2.800 kroner, og personer med en særlig høj pensionsudbetaling slipper for at betale udligningsskat. Tilbage står bl.a. forhandlinger om blandt andet beskæftigelsesfradraget, et nyt jobfradrag til lavtlønnede, børne-og ungeydelsen, elafgift og grøn check.

3. Dårlig kemi mellem forhandlerne:

Kilder tæt på forhandlingerne har fortalt om den dårlige kemi mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Og i høj grad mellem Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Kristian Thulesen Dahl. Tilliden har lidt et alvorligt knæk efter, at Dansk Folkeparti i 11. time lagde nye udlændingekrav på bordet. Den forhandlingspraksis er ikke gængs praksis. Samtidig er det velkendt, at forholdet mellem Ole Birk Olesen (LA) og Dansk Folkeparti har været højspændt, ligesom Kristian Thulesen Dahl har været voldsomt pikeret over, at Anders Samuelsen hovedere og skålede i cava, da de fik nedsat registreringsafgiften.

Michael Sjøberg er ekspert i kropssprogsanalyse, forhandlingsteknik og krisekommunikation. Han er uddannet hos Scotland Yard i forhandling og har været med til at grundlægge og implementere Forsvarets gidselhåndteringskoncept. Han vurderer, at den dårlige kemi kan få indflydelse på forhandlingerne.

»I min verden er det at have en god relation til den, man forhandler med, altid det stærkeste udgangspunkt. Nu er det endda ude i det offentlige rum, at forhandlerne ikke har speciel stor tillid til hinanden, og det gavner ikke forhandlingerne,« siger Michael Sjøberg.

Hvad skal de gøre?

»De skal bruge kræfter på at reetablere forholdet til hinanden. Det vil være fornuftigt at holde lav profil i den offentlige debat, og lige gå tilbage i egen gruppe, trække vejret ned i maven og aftale ny strategi. Alle udtalelser, uanset om de kommer på sociale medier eller i det offentlige rum, kan få konflikten til at vokse.«