Et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne lurer lige om hjørnet.
Tirsdag aften er sidste chance for parterne i forhandlingerne for at komme frem til en aftale. Hvis det ikke lykkes staten, regionerne og kommunerne at finde fælles fodslag med lønmodtagerne, vil Danmark blive kastet ud i en konflikt, der kan få vidtrækkende konsekvenser.
Det fortæller Henning Jørgensen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.
»Hvis det kommer til konflikt, som jeg finder mest sandsynligt, vil store dele af landet lukke ned. Og det er ikke bare de offentlige sektorer, der rammes. Også de private, når børnehaver eksempelvis lukker ned og forældrene må finde alternative måder at få passet deres børn. Det vil få de private virksomheder til at lægge et voldsomt pres på regeringen for at gribe ind,« siger Henning Jørgensen.
Lønmodtagerne har varslet strejke, hvis ikke forhandlingerne munder ud i et tilfredsstillende resultat. Nærmest i samme ombæring varslede staten, regionerne og kommunerne lockout.
Det kan betyde en længere periode, hvor det danske samfund i det store og hele lukker ned. Og kommer det til konflikt, er det ifølge Henning Jørgensen arbejdsgiverne, der vinder. Altid.
»Hvis en konflikt løber i for eksempel i 14 dage, så vil det kunne mærkes på BNP (bruttonationalprodukt, red.) og det offentlige vil spare en kvart milliard om dagen. Samtidig vil fagforeningerne skulle udbetale lønninger, og der vil nogle af de mindre fagforbund ikke have til længere end en uge, så skal de ud og låne. Og det betyder, de hurtigt bliver presset. På et tidspunkt vil de komme krybende tilbage og få en aftale uden om forligsmanden. Og der vinder staten, regionerne og kommunerne,« siger Henning Jørgensen.
Han mener derfor ikke, at det nødvendigvis er sikkert, at regeringen vil gribe ind, hvis det kommer til en længerevarende konflikt. Den kan bruge et sammenbrud på den lange bane:
»For mig at se er et statsindgreb ikke sikkert, da fagforeningernes strejkekasser tømmes. Og det kan faktisk være en strategi fra regeringens side. For så kan det blive meget nemmere ved overenskomstforhandlingerne i 2021 - og på den måde kan regeringen eksempelvis få den betalte frokostpause væk der. Vi så noget lignende i 2008, hvor der gik 25 dage med konflikt med eksempelvis pædagogernes fagforbund, BUPL. Her endte de med at komme krybende tilbage, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ikke ville give sig,« siger Henning Jørgensen.
Til BT fortæller Henning Jørgensen om tre mulige scenarier de kommende dage. Dem kan du læse mere om her.
