ANALYSE

Angrebet på Inger Støjberg fra kolleger på Facebook og i folketingsgruppen er meget interessant. Ikke så meget på grund af diskussionen om, hvorvidt man kan passe sit arbejde, mens man faster fra solopgang til solnedgang.

Mere fordi angrebet overhovedet kommer. Det er tegn på en en kursændring i Venstre.

For fire år siden var Inger Støjberg ikke særlig velset i Venstres folketingsgruppe, og mange af hendes kolleger kritiserede hendes hårde udlændingeretorik. Både internt på møder og udadtil på sociale medier.

Det viste sig dog, at hendes kronikker fik partiet til at stige i meningsmålingerne. Og ved valget i 2015 var hun en af de få Venstre-politikere, der bevarede sit niveau. Inger Støjberg fik 16.356 personlige stemmer, mens Venstres kronprins Kristian Jensen måtte nøjes med 14.028 stemmer i Vestjylland.

Siden har en gruppe medlemmer af Venstres folketingsgruppe skumlet over Inger Støjbergs stramninger og Facebook-opdateringer, men holdt bøtte, fordi det ikke var karrierefremmende at angribe stemmeslugeren. Jacob Jensen havde næppe turdet angribe Inger Støjberg på den måde på Facebook for et år siden, men det tør han nu, fordi der blæser nye vinde.

Ved regeringsomdannelsen i 2016 blev næstformand Kristian Jensens støtter forfremmet som en udmøntning af »kælder-aftalen« mellem Løkke og Jensen fra 2014. Og ved den seneste rokade 2. maj blev både Jakob Ellemann-Jensen og Karen Ellemann forfremmet. Hele den udvikling viser en drejning væk fra Inger Støjberg og hendes grænsebevogtning og mere hen imod et Venstre, der gerne vil have flere udlændinge til landet, fordi vi kommer til at mangle arbejdskraft.

Samtidig vil Venstre vinde København tilbage. I 2015 var partiledelsen bekymret over at tabe til Dansk Folkeparti i Jylland. Men nu er den mere optaget af at skaffe fremgang i København, hvor de tror, at en grøn og mere EU-positiv profil kan vinde vælgere tilbage fra R og S.

Risikoen for Venstre er, at strategien med at gå på to ben kan medføre, at de mister nogle af deres gamle vælgere til DF og Nye Borgerlige uden at få fat i de nye i København.