KL og Danske Regioner sætter 12 pejlemærker i fælles udspil til fremtidens sundhedsvæsen.

Flere borgere bliver ældre, flere skal leve med kroniske sygdomme, og flere kommer til at have psykiske lidelser i fremtiden.

Da der samtidig er udsigt til, at der kommer til at mangle hænder i sundhedsvæsenet fremover, er der brug for at nytænke og udvikle det.

Det mener Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner, der er gået sammen om 12 pejlemærker for fremtidens sundhedsvæsen.

- Vi ser ind i en fremtid, hvor langt flere borgere vil have kroniske sygdomme og faktisk også mere end én kronisk sygdom, rigtig mange vil være multisyge. Og mange vil døje med psykisk sygdom, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

- Hvis vi skal kunne håndtere det pres på den måde, som vores sygdomsmønster og demografi udvikler sig på, så er vi nødt til at organisere os smartere.

- Vi er nødt til at forebygge mere og prioritere tidlige indsatser, sådan at hospitalerne også i fremtiden vil kunne følge med og tage sig af dem, der ender med at blive rigtig syge, siger hun.

I februar kom de to organisationer med en opfordring til regeringen om at få lavet en plan for, hvordan sundhedsvæsenet skal fungere i fremtiden.

Kort efter overtog coronavirus den politiske dagsorden. Men nu er det tid til at komme i gang med en plan for fremtidens sundhedsvæsen, mener KL og Danske Regioner.

Spørgsmål: Hvor hurtigt skal regeringen i gang med en sundhedsreform?

- Så hurtigt som muligt, siger KL-formand Jacob Bundsgaard (S).

- Vi har respekt for, at der har været meget på tallerkenen her midt i coronakrisen. Men vi mener også, at der er behov for, at vi nu, hvor vi stadig befinder os i krisen, men dog på et lavere niveau, tager fat på nogle af de opgaver, som presser sig på.

- Så det her er noget, som vi ønsker sat i gang og diskuteret nu, siger han.

Det er uvist, hvornår regeringen vil komme med sit udspil til en sundhedsreform.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sagde tidligere i år, at regeringens plan vil være kendt inden næste folketingsvalg. Det skal senest afholdes i juni 2023.

KL og Danske Regioner ønsker blandt andet, at der skal etableres et formaliseret samarbejde mellem kommuner og regioner om de 21 akuthospitaler.

Det skal ske via såvel politisk dialog som fagligt samarbejde.

Derudover vil de have udarbejdet en plan for, hvordan store grupper af kronisk syge skal håndteres. Herunder tidlige indsatser og træning, så man kan forebygge sygdom og undgå, at sygdom forværres.

Et andet af pejlemærkerne fra KL og Danske Regioner handler om psykiatrien, der er under pres.

- Særligt i psykiatrien er der et enormt stort behov for at være koordineret i den indsats, vi laver, på tværs af myndigheder og sektorer.

- Derfor synes vi også, at det nære sundhedsvæsen skal prøve at tage hånd om nogle af de udfordringer, som patienterne oplever i dag med manglende sammenhæng i forløbene.

- Det, tror vi, at man kan gøre ved at få mere præcise rammer og mere faste aftaler om, hvad der skal ske for de enkelte patienter og generelt, siger Jacob Bundsgaard.

/ritzau/