SFs Pernille Vigsø Bagge gik til valg på at reformere Kirkeministeriet, ændre navnet og fjerne kirkens særstatus.

Men efter at både hun og SF er kommet i modvind i forbindelse med forslaget, så er det blevet droppet fuldstændigt.

Nu erkender Pernille Vigsø Bagge, at et navneskift hverken er hendes eller SFs egen politik.

Dermed har SFs gruppeformand ændret holdning nærmest natten over.

LÆS OGSÅ:

Allerede tilbage i september, så sagde Pernille Vigsø Bagge, at hun ville kæmpe for at det nuværende kirkeministerium kom til hedde noget andet

Kirkeministerposten skulle overflødiggøres og erstattes med en ministerpost for religiøse anliggender.

- Bliver jeg spurgt, om jeg vil være kirkeminister, så siger jeg ja, så jeg kan sætte mit præg på folkekirkens fremtid. Jeg vil sandsynligvis arbejde hen imod, at kirkeministerposten bliver overflødiggjort ad åre. Der er ikke behov for en kirkeminister, der i princippet kun er administrativt overhoved for folkekirken. Måske vi på længere sigt får behov for en minister for religiøse anliggender, sagde Pernille Vigsø Bagge til Kristeligt Dagblad den 6. september 2011.

LÆS OGSÅ:

Men det er altså slut nu med den holdning.

Pernille Vigsø Bagge fik ikke den ministerpost, som hun havde ønsket sig. Den gik i stedet til Manu Sareen.

Det fik hende til at fare i flint på Facebook.

- Den nye regering er et FLOP, ikke mindst for mig. Og det får konsekvenser, rasede hun lige efter valget.

Hun truede dernæst med at melde sig ud af SF, samtidigt med hun svinede Manu Sareen til.

- Gik til valg på 5 ting: Efterløn, dagpenge, kirke, ligestilling, nordjyske indflydelse. Efterlønnen er væk, dagpengene også. Kirken gik til en, der ikke er med i foreningen, og formentlig ikke aner noget om den, ligestillingen ditto. Nordjysk indflydelse er long gone ... tror måske ikke, jeg er SF'er dagen ud, vrissede hun.

Kort efter blev hun udpeget som gruppeformand for SFs folketingsgruppe. En magtfuld politisk post.