Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Aleqa Hammonds afløser som formand for partiet Siumut i Grønland er fundet. Kim Kielsen vandt afstemningen stort.

GRØNLAND: Efter et nervepirrende forløb er den nye formand for det grønlandske socialdemokratiske parti Siumut fundet. Kim Kielsen (SIU) bliver partiets nye formand efter Aleqa Hammond, der måtte gå af i oktober efter anklager om misbrug af offentlige midler.

Ifølge avisen Sermitsiaq fik 47-årige Kim Kielsen 44 ud af de 65 afgivne stemmer ved lørdagens afstemning på Siumuts ekstraordniære landsmøde. Dermed vandt han afstemningen stort.

»Jeg har aldrig forestillet mig, at jeg skulle blive formand for Siumut. Jeg opfatter det som en stor ære at blive valgt til formand. Jeg går til jobbet med ydmyghed og håber på at kunne leve op til den tillid, I har vist mig i dag. Jeg vil arbejde for befolkningen,« sagde Kim Kielsen ifølge Sermitsiaq, da afstemningens resultat lå klart.

Aleqa Hammond måtte i oktober forlade sin post som formand for det grønlandske landsstyre og partiformand for Siumut som følge af bilagssagen.

Hun er anklaget for at have brugt over 106.000 offentlige kroner på private flybilletter og hotelophold. Selv hævder hun, at det er sket ved en fejl, og at pengene er betalt tilbage.

Tre andre kandiderede til posten som Siumut-formand: Folketingsmedlem Doris Jakobsen (SIU), fungerende regeringschef Kim Nielsen (SIU), tidligere grønlandsk minister for uddannelse, kirke, kultur og ligestilling Nick Nielsen (SIU), og Siumut-stifter Lars-Emil Johansen (SIU), der er formand for Grønlands Landsting.

Andre læser også