Begravelsen af den afdøde øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei, er i fuld gang.

Torsdag blev hans kiste vist frem i den den irakiske by Karbala, der er den tredjehelligste by for shiamuslimerne. 

Det var dog ikke nogen helt almindelig rustvogn, Khamenei ankom i.

Billederne fra stedet viser en stor kølelastbil fra det finske firma Kesko.

Ifølge virksomhedens talsperson Anne Pirinen har de ingen anelse om, hvordan lastbilen er endt i Karbala, skriver det finske medie Ilta-Sanomat.

»Dette er tydeligvis en situation, hvor en af ​​vores transportpartnere, i strid med aftalen, har undladt at fjerne de klistermærker, der refererede til os, da de solgte køretøjet,« skriver Pirinen i en mail til mediet.

Khameneis kiste hentes ud fra kølelastbilen. Ahmad Al-Rubaye/AFP/Ritzau Scanpix

På billeder fra begivenheden kan man se en lang række K'er på siden af lastbilen, der er Keskos logo.

 Khamenei vil blive begravet torsdag i Mashhad, der er Khameneis hjemby, i det nordøstlige Iran.