Den danske regering er gået med i inderkredsen af lande, der skal forsøge at stoppe Islamisk Stats fremmarch i Nordirak. Venstre bakker op og nævner kampfly som en mulighed for et ekstra dansk bidrag.

Det er ikke meget mere end uge siden, at et enigt folketing besluttede at sende et dansk Hercules-fly til Irak. Nu har regeringen sagt ja til at gå med i en »kernealliance« mod Islamisk Stat (IS). Og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt det danske mandat skal tages op til revision.

Den danske ministerdelegation med Helle Thorning-Schmidt (S), Martin Lidegaard (R) og Nicolai Wammen (S) har ved NATO-topmødet i Wales sagt ja til at gå med i alliancen, hvor Danmark ifølge udenrigsminister Martin Lidegaard blandt andet skal bidrage med efterretninger, som kan stoppe pengestrømmen til IS.

Det ligger ikke i kortene, at Danmark skal sende soldater eller fly i kamp i det nordlige Irak. I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.

»Men omvendt vil jeg ikke afvise, at det kan komme på tale. Situationen i Irak udvikler sig hele tiden, men den amerikanske melding har indtil nu været, at det, der var brug for, er det, vi leverer nu. Det vil afhænge af, hvad USA beder os om, hvad situationen på landjorden er, og hvad grundlaget for en sådan operation er. Lige nu er det ikke aktuelt,« siger udenrigsministeren under topmødet i Wales.

Hvis USA skulle få brug for danske F-16-fly i det irakiske luftrum, ser Venstre i hvert fald ud til at være klar til at sende danske piloter på vingerne.

»Hvis der er et ønske fra USA om mere, så kan en mulighed for Danmark jo være at byde ind med kampfly,« siger forsvarsordfører Troels Lund Poulsen (V).

Enhedslisten tøvede gevaldigt med at bakke op om den regeringsbeslutning, der har sendt det danske transportfly til Irak med mandat til at transportere våben. Frygten var blandt andet, at mandatet kunne bruges til at sende danske soldater eller kampfly i krig. Men forsvarsordfører Nikolaj Villumsen (Ø) er tryg ved, at Danmark nu er med i en kernealliance.

»Enhedslisten har længe presset på for, at man slår hårdt ned på bagmændene bag Islamisk Stat. Vi har desværre set, at nære allierede som Tyrkiet, Saudi-Arabien og Golfstaterne har støttet og finansieret de her vanvittige ekstremister. Så hvis USA og andre vestlige lande nu vil lægge pres på dem, så synes jeg kun, at det er positivt,« siger han.

Holdningen er dog stadig klar, hvis USA skulle bede Danmark om at bidrage med soldater eller fly:

»Vi kan på ingen måde støtte, at danske soldater eller kampfly skal sendes til Irak i en ny Irak-krig,« siger Nikolaj Villumsen.

Men det scenarie bliver heller ikke aktuelt, vurderer Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.

»Jeg kan ikke forestille mig, at man kan ende i en situation, hvor amerikanerne eller andre lande vil indsætte landtropper. Det her bliver et spørgsmål om, at man vil forsøge at få de irakiske landsoldater til selv at hælde IS ud af Irak,« siger Peter Viggo Jakobsen og fastslår:

»Lige nu handler det om at holde dem i skak og lægge låg på konflikten, og selvom luftbombardementerne ikke virker på den lange bane, holder det IS tilbage.«

Ni lande har under NATO-topmødet i Wales tilkendegivet over for USA, at de vil være med i en kernealliance. Foruden Danmark er det Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Tyrkiet, Polen, Canada og Australien. Irak har fredag formelt bedt NATO om hjælp.