Før sin død slog Søren Pape Poulsen fast: Fremtiden er konservativ.

Udsagnet blev mødt med skepsis, men udviklingen i Vesten tyder på, at analysen ramte plet – blot uden at komme hans eget parti til gode.

I både USA og Europa beskrives således et konservativt »vibe-shift«. 

Historiker og forfatter Christian Egander Skov vurderer, at tendensen også er tydelig i Danmark.

»Udviklingen har et udgangspunkt i det nationalkonservative. Først så man bølgen hos Liberal Alliance. Nu hos DF. Der, hvor det ikke sker, er hos De Konservative.«

B.T. har derfor spurgt to markante konservative stemmer, hvorfor de ikke længere ser partiet som garant for en tydelig borgerlig og konservativ linje.'

Eva Selsing er en af dem, der er ude med riven efter De Konservative.
Eva Selsing er en af dem, der er ude med riven efter De Konservative. Foto: Liv Latricia Habel

Debattør Eva Selsing vurderer, at partiet har bevæget sig væk fra sine kerneværdier.

»Vi ser en højrebølge, og når partiet ikke er omfattet af det, så er det, fordi det er et fædrelandskærligt vibe-shift. Og de er kun konservative af navn – ikke af gavn.«

Selsing fremhæver, at partiet går for lidt op i tryghed, kultur og sammenhængskraft.

»I stedet går de meget op i penge og erhvervsliv. Og meget lidt op i at holde Danmark trygt og sikkert. Til gengæld har de overtaget venstrefløjens dagsordener om klima og render rundt med Pride-flag.«

Ifølge Selsing er tendensen del af en større bevægelse, hvor nationale interesser sættes først.

»Konservative skal derfor turde at sige, at de sætter Danmark, dansk kultur og danske traditioner først. Så når erhvervslivet skriger på udenlandsk arbejdskraft, så lytter vi kun til dem så vidt, at det gavner fællesskabet.«

Hun peger også på et opgør med idealer om åbne grænser:

»Vi har fået at vide, at vi skulle have åbne grænser, og at vi ikke måtte skelne mellem ven og fjende. Men nu begynder vi at finde ud af, at det kan være farligt. Måske var det bedst at drage omsorg for sine egne først.«

Kasper Støvring.
Kasper Støvring. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Forfatter Kasper Støvring deler vurderingen.

»Jeg tror aldrig, jeg har hørt Mona Juul tale om fædrelandet. Der er slet ikke nogen konservativ retorik. Partiet virker forsigtigt og bange for at være konservative, fordi de gerne vil være anstændige borgerlige.«

Men de har trods alt lagt op til et opgør med konventioner, der står i vejen for at udvise kriminelle udlændinge? 

»Det er en fin udvikling, men som altid: alt for sent, og alt for lidt,« siger han.

Støvring noterer samtidig, at temaet nu også ses i statsminister Mette Frederiksens fokus på åndelig oprustning.

»Hvis vi skal forsvare vores land, skal vi kende vores land. Lige nu viser undersøgelser, at mange europæere ikke er villige til at forsvare vores breddegrader, og det er da klart, når vi har fået at vide, at vi er racister, sexister og kolonialister.«

Christian Egander Skov vurderer, at partiets version af konservatisme ikke matcher den aktuelle nationale strømning.

»Selvom det er et konservativt vibe-shift, er der stor forskel på den nye oprørske strømning og så den form for konservatisme, som partiet står for.«

De Konservative afviser kritikken.

»Jeg har mildest talt ikke ret meget til overs for kritikken fra Selsing og Støvring. De er de seneste år blevet mere og mere ekstreme i både holdninger og retorik,« siger politisk ordfører Mette Abildgaard.

»Mona Juul taler ofte om vores fædreland, og ingen partier vil gøre mere for Forsvaret, end vi vil i Det Konservative Folkeparti. Vi er borgerlige stemmer, der arbejder, og vi skaber hele tiden borgerlige resultater – senest med afgifts- og skattelettelser i milliardklassen på finansloven.«