Tidligere vært på 'Luksusfælden' Gustav Juul, vil være borgmester i Furesø Kommune

En vaskeægte overraskelse ventede, da Furesø Venstreforening fredag meldte ud, at to kandidater har lagt billet ind på partiets borgmesterkandidatur til byrådsvalget næste år. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Gustav Juul, der bedst er kendt er at hjælpe gældsplagede danskere i TV3's seersucces 'Luksusfælden', vil nemlig være borgmester i Furesø Kommune.

Den tidligere tv-vært har været medlem af venstre i mange år, og nu bliver det altså måske hans opgave at få venstre tilbage i borgmesterstolen i Furesø.

Hans konkurrent til posten bliver Nick Allentoft, der allerede sidder i byrådet. D. 14. november afgøres det hvilken af de to kandidater, der skal kæmpe om vælgernes gunst.

Formanden for Furesø Venstreforening, Paul Thomsen, er, ifølge sn.dk, overbevist om, at de har samlet et stærkt hold.