Danmarks Radio kan sagtens levere et ligeså godt public service-produkt som nu, selv om de skal skæres ned med 20 pct.

Det siger mediekonsulent Keld Reinicke, der har medvirket til opstarten af DR2, TV 2 ZULU og TV 2 Charlie, og som i øvrigt startede sin karriere med at opfinde tv-konceptet 'Den store klassefest'.

Han mener ikke, at DRs public service-status er truet af besparelserne på ca. 700 mio. kr. ud af et budget på 3,7 mia.

»Der har været lignende besparelser og strenge krav på store public service-stationer i andre europæiske lande, f.eks. BBC i England, og det har bare betydet, at de fokuserer mere på deres kerneopgave - på de ting man ikke kan få andre steder,« siger han.

»Hvis DR gør ligesom BBC, vil de beholde nogle børneprogrammer, debat og nyhedsprogrammer, og skære det væk, man kan få andre steder, primært underholdning. Og hvis man går digitalt med nogle programmer, kan man spare penge. Jeg er fortaler for public service, men besparelserne behøver ikke at betyde, at man ikke får public service. DR bliver mindre, men mere skarpt,« siger Keld Reinicke.

Både SF og De Radikale er rasende og klager især over, at besparelserne kan ramme P3, Ramasjang og DR Ultra.

»Det tror jeg ikke. Man kan jo se, at BBC og andre stationer har klaret samme udfordring,« siger Keld Reinicke.

Andre medieforskere er lodret uenige, og mener at der er tale om en mediemassakre.

Besparelserne vil få omfattende konsekvenser for mængden af danskproduceret radio og fjernsyn, mener professor emeritus Frands Mortensen fra Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet.

»Dette er nok det største angreb på dansk kulturliv, der nogensinde har været. Jeg kan ikke huske, hvornår der har været noget lignende, og det er paradoksalt, for fra politisk side har man jo sagt, at man vil styrke dansk produktion mod presset udefra,« siger han til Berlingske.

Mediekommentator Lasse Jensen kalder besparelsen på DR for »en massakre«, der ikke alene vil koste programmer og kanaler, men også vil »få følger for den samlede danske TV-branche«.

Lasse Jensen har tidligere skrevet, at Dansk Folkeparti »vil have total hævn over det DR, som opfattes som elitært og københavnsk – og som efter DF’ernes opfattelse ignorerede folkepartisterne i sluthalvfemserne og begyndelsen af nullerne.«

Sandt er det i hvert fald at regeringens forslag til besparelser i DR ligger meget tæt på DFs oprindelige udspil.

»Vi er kommet langt i forhold til vores oprindelige udspil, så det er da et hurra herfra,« siger DFs hovedforhandler Peter Skaarup.

DF lagde i august ud med at kræve, at DR skulle beskæres med 25 pct., og at licensen skulle fjernes og lægges over på finansloven.

Dengang mente mange, at det lød temmelig vildt, men det er faktisk meget tæt på det, der nu skal forhandles om.

Regeringen ville i december kun beskære DR med det halve - nemlig 12,5 pct. -  fjerne licensen og finansiere DR over skatten. Det fremgik af lækkede dokumenter fra skatteforhandlingerne.

Når regeringen så fredag blev enige om at beskære mediemastodonten med 20 pct, fjerne licensen og lægge udgifterne over på skatten, er der grund til jubel hos DF.

Ifølge BTs oplysninger har regeringen været internt uenige. Det er primært De Konservative, der er mere velvilligt indstillet overfor DR og ønskede en blidere barbering af DR end Venstre og LA. Men DF har trukket det længste strå.

Peter Skaarup siger:

»Det her er et wakeupcall for DR. De skal fokusere på de ting, man ikke kan få andre steder. Vi fokuserer også på andre mediers levevilkår. DR har været en alt for stor spiller og har kunnet udkonkurrere andre medier for licenskroner,« siger Peter Skaarup.

Regeringen og DF har flertal sammen, men vil gerne have Socialdemokratiet med. Det tygger de lidt på i S.