Coronakrisen afslører pseudoarbejde.
Det siger forfatter og antropolog Dennis Nørmark, der har skrevet den nye bog 'Tilbage til arbejdet', der handler om, hvordan man bekæmper pseudoarbejde i organisationer.
Pseudoarbejde er arbejde, som virksomheden ikke får noget ud af, og som ingen ville savne, hvis det blev fjernet.
»Man kan sagtens have travlt, gå til mange møder og skrive masser af e-mails og rapporter uden rigtig at gøre noget, der er gunstigt for virksomheden. Arbejdet mangler indhold, det imiterer rigtigt arbejde. 55 til 76 procent siger i en undersøgelse, at de fra tid til anden laver værdiløst arbejde, og 13 procent af danskerne gør det dagligt,« siger Dennis Nørmark.
Det virker opsigtsvækkende, at så mange går på arbejde hver dag uden at lave noget værdifuldt for arbejdsgiveren. Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er skeptisk.
»Jeg tvivler på, at det findes. Det giver ingen mening, at arbejdsgiveren betaler løn til en medarbejder, der ikke producerer noget værdifuldt. De senere år har der været fyringsrunder og skærpet interesse for virksomhedens output, både i det offentlige og det private,« siger Lars Andersen.
Vi stiller spørgsmålet videre til forfatteren.
Vil man virkelig betale folk for at lave værdiløst arbejde?
»De tror, det er værdifuldt. Måske synes de, kommunikation er vigtig, og så producerer de et nyhedsbrev på 80 sider, eller de laver en organisationsændring, kyler det hele op i luften, så folk sidder på nye måder, men det virker ikke. Og de øverste ledere ved simpelthen ikke, hvad der foregår på gulvet,« siger Dennis Nørmark.
Så cheferne er selv fanget inde i boblen?
»Ja. De mener også, det er værdifuldt, og meget af det har de selv igangsat eller godkendt. Der er ikke ret mange mellemledere, der siger til deres chefer, at de kan klare sig med færre medarbejdere og et mindre budget. Alle chefer måler sig på, hvor mange de har under sig, og størrelsen af deres budget.«
»Undersøgelser viser, at 60 procent af lederne synes, det mest karrierefremmende er at omgås andre ledere. Kun 25 procent synes, det er karrierefremmende, hvad de laver med deres medarbejdere. Det er opskriften på en katastrofe.«.
EU-regler er blevet skarpere de sidste 20 år. Der er vel behov for, at nogen holder øje med, at man udbyder på den rigtige måde?
»Ja, der er meget lovgivning, men jeg er mere opmærksom på projekter, HR-afdelingerne selv finder på. Undersøgelser viser, at administrationen og mellemlederlaget vokser, mens der bliver færre, der udfører det reelle arbejde. Der er 13 procent flere ledere i Danmark nu end for 11 år siden, og færre af dem, der udfører arbejdet.«
»En del af de skandaler, der har været i det offentlige, skyldes, at lederne ved for lidt om, hvad der faktisk foregår. Vi har fået en ny model lånt fra USA, hvor en leder kan være direktør i en flødebollefabrik og fortsætte til at være direktør på Rigshospitalet og nogle år efter i Trafikstyrelsen. Det er nok en misforståelse, at man kan være så ligeglad med produktet.«
»Vi holder timelange møder, drukner hinanden i e-mails og arbejder i storrumskontorer, hvor vi forstyrrer hinanden i stedet for at hjælpe. Parkinsons lov siger, at 'arbejde udfylder den tid, der er afsat til det'. Et 60-minutters møde varer sjovt nok 60 minutter. Man kunne måske nå det samme resultat på 30 minutter.«
»For 50 år siden fyldte de samlede danske dagpengeregler 421 sider. Nu fylder de 29.231 sider.«
Og coronakrisen afslører pseudoarbejdet?
»Ja. Et af de første ofre for covid-19-pandemien har været konsulentbranchen. Så snart folk skulle koncentrere sig om det vigtigste, blev rådgiverne hurtigt valgt fra.«
Hvad skal vi gøre for at komme af med pseudoarbejde?
»Man skal uddelegere ansvaret til medarbejderne i mindre grupper, der for eksempel selv kan stå for indkøb. Et hollandsk firma beskæftiger over 10.000 sygeplejersker og sundhedsansatte i flere lande, og de har en ledelse på 30 personer. Vi skal have færre møder, grænser for møders længder og grænser for hvem, der skal med. Vi skal sende færre e-mails.«
»Arbejdstiden skal ned. I forrige århundrede mente man, vi ville arbejde 15-20 timer om ugen. Vi skal ikke registrere tid og gå hjem, når vi er færdige. Nogle virksomheder har indført firedages arbejdsuger, og de laver det samme,« siger Dennis Nørmark.
Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen er som sagt skeptisk:
»Statslige indkøb i EU er blevet mere komplicerede. Desuden er der meget mere fokus på sociale medier, så virksomheder er nødt til at have folk ansat til at tage sig af Facebook, Twitter og Instagram. Desuden mener jeg, at regeringens frikommuneforsøg er et opgør med New Public Management, så vi får flere varme hænder,« siger Lars Andersen.
