Ingen arme, ingen kager’ er beskeden til Det Faglige Hus, Krifa og Frie Funktionærer. Vil man trække kontingentet fra i skat, skal samfundet stille krav den anden vej.

De har stort set ingen overenskomster, intet arbejde for bedre uddannelser, for bedre arbejdsmiljø eller mod social dumping. De deltager ikke i tre-parts forhandlinger uddanner ingen tillidsvalgte på arbejdspladserne, og så videre, og så videre.

Når man ligger trygt i læ af rigtige fagforeninger, er det let have et lavere kontingent. Med adgang til skatteydernes lommer, kan de ikke tørre grinet af ansigtet, mens de driver på divaneseren.
Pengene som spares, kan i stedet bruges til at forøge fradraget for kontingenter til de fagforeninger, som hver dag tager slæbet med at vedligeholde det danske arbejdsmarked.

Er det ikke bare god gammel snusfornuft, at man må yde, før man kan nyde? Free Raiders på tomme kalorier må klare sig selv uden en hjælpende hånd fra det arbejdsfællesskab, som de ikke vil være en del af. Der er jo heller ikke fradrag for medlemskab af en boldklub, en spejdertrup eller en klub for bridgespil. De gule foreninger, som blot er privat forsikring og forretning, har ingen samfundsbærende funktioner.

Det er til gengæld en glimrende handel for samfundet, at række en hånd til de mennesker, som er organiserede. Fagforeningerne bruger masser af ressourcer på at udvikle erhvervsuddannelserne, efteruddannelserne og et opsøgende arbejde for at sikre et sundt arbejdsmiljø og for at forsvare danske jobs mod social dumping. Fagforeningerne er, sammen med de organiserede arbejdsgivere, bærende søjler for arbejdsmarkedet og dermed velfærdssamfundet.

Der er jo ikke et øje tørt, når udlandet beundrer Danmark for den succesfulde model for arbejdsmarkedet. Det er lykkedes at kombinere effektivitet, fleksibilitet og dynamik med et marked, som på samme tid er ordnet, reguleret og civiliseret. Arbejdsmarkedet, både det private og offentlige, producerer værdierne, som gør Danmark til et rigt velfærdssamfund. Denne maskine holdes velsmurt af samarbejdet mellem stærke faglige organisationer for både lønarbejdere og arbejdsgivere, som i fællesskab finder solide løsninger. Både med hinanden og med det politiske system på alle niveauer.

Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer med overenskomster bidrager til den succesfulde ’danske model’. Medlemmer af de gule foreninger nyder bare godt af fordele, som andre har skabt. De udviser konsekvent en urimelig krævementalitet over for både de organiserede lønmodtagere og over for samfundet.

Hvis du ser en tandemcykel, hvor den bagerste cyklist har løftet benene, for ikke at bruge kræfter på at træde med, kan du være sikker på, at vedkommende er medlem af en gul forening. Fradraget for fagforeningskontingent skal således målrettes medlemskab af fagforeninger, hvor minimum 25 pct. af medlemmerne er dækket af en overenskomst, som den pågældende fagforening selv har indgået.

Kontingent til rigtige fagforeninger er noget, vi giver til hinanden. Noget for noget.