50-årige Karina Andersen kender sundhedssystemet forlæns og baglæns.

Med kroniske lidelser som leddegigt og knogleskørhed pendler hun ofte til Køge Sygehus fra sin lille hjemby Tune på Sjælland.

»Det har nærmest været fast rutefart i perioder,« siger hun.

Det er blandt andre danskere som Karina, som Mette Frederiksen vil give en tidlig julegave med 10-20 nye nærhospitaler rundt om i Danmark.

»Den nære sundhed er blevet forsømt,« lød det fra Mette Frederiksen, da hun skød folketingsåret i gang.

Men Karina Andersen giver ikke meget for statsministerens nye slagnummer op til kommunalvalget. For nærhospitaler hjælper hverken hende eller andre kronikere, mener hun.

»Det er en omgang varm luft. Folk som mig kan ikke bruge nærhospitalerne til ret meget. Jeg har brug for specialister, der ved alt om mine sygdomme. Jeg kan ikke se den store forskel på de sundhedshuse, vi allerede har, og så det, vi har hørt om nærhospitalerne,« siger Karina Andersen.

Regeringen ventes at præsentere et sundhedsudspil inden for meget kort tid. Og her bliver nærhospitalerne en central del.

Statsminister Mette Frederiksen (S) taler med TV 2 efter sin åbningstale ved Folketingets åbning, i Vandrehallen på Christiansborg i København tirsdag 5. oktober 2021. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Statsminister Mette Frederiksen (S) taler med TV 2 efter sin åbningstale ved Folketingets åbning, i Vandrehallen på Christiansborg i København tirsdag 5. oktober 2021. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Foto: Philip Davali
Vis mere

Indtil videre ved vi, at S-regeringens nærhospitaler skal kunne varetage mindre ukomplicerede behandlinger samt akutte skader. Men der bliver ingen sengepladser og dermed ikke mulighed for at blive indlagt.

For Karina Andersen og andre kronikere løser den model ikke en pind, mener hun:

»Når der ingen sengepladser er, kommer jeg reelt ikke til at mærke nogen forskel. Hvis jeg ringer og siger, at min gigt gør ondt, så bliver jeg jo ikke lagt i en sygeseng på nærhospitalet, og jeg får nok heller ikke adgang til en reumatolog med specialviden.«

I virkeligheden er det snarere transporten til de store sygehuse, som regeringen bør kigge på, hvis den vil gøre sundhedstilbuddene mere tilgængelige på kronikere som Karina Andersen.

Karina Andersen lider af flere kroniske sygdomme – blandt andet leddegigt og knogleskørhed. Hun har ikke den store tiltro til regeringens forslag om 10-20 nye nærhospitaler. Privatfoto.
Karina Andersen lider af flere kroniske sygdomme – blandt andet leddegigt og knogleskørhed. Hun har ikke den store tiltro til regeringens forslag om 10-20 nye nærhospitaler. Privatfoto.
Vis mere

»Mange af os lever på sygedagpenge eller førtidspension og har måske ikke råd til egen bil. Så den høje pris på flextrafikken er i virkeligheden den største forhindring for at få behandling på et sygehus,« siger hun.

I Gigtforeningen har man ikke heller ingen fidus til Mette Frederiksens nærhospitaler.

»Jeg kan ikke se, at nærhospitaler kan hjælpe kroniske syge. Faren er derimod, at man tilføjer endnu et lag i sundhedsvæsenet, hvor patienter kan falde ned mellem stolene,« siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

Men er nærhospitaler ikke et stort skridt til at få hurtigere akutbehandling osv. for de danskere, som bor uden for de større byer?

»Nogle vil helt klart opleve, at de får kortere til lægfaglig hjælp, hvis der opstår en akut skade eller lignende. Men for folk, der har brug for specialister på flere områder, rykker det ikke ret meget,« siger hun.

I det hele taget er det et problem, at regeringen kalder det for 'nærhospitaler', mener Mette Bryde Lind.

»Folk skal ikke tro, at de får deres gamle lokale sygehuse tilbage. 'Nærhospitaler' er en retorik, som kan skabe falske forhåbninger. For umiddelbart taler vi om udvidede sundhedshuse, hvilket er fint nok. Men det er bare ikke hospitaler.«

S-regeringen har ingen kommentarer til nærhospitalerne, før sundhedsudspillet er præsenteret.