Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skal ifølge loven til september slette data, der potentielt kan indeholde Mette Frederiksens slettede beskeder fra minksagen.
Men en anden og endnu vigtigere faktor spiller ind.
Dataene stammer fra spiontjenestens såkaldte sensornetværk, der overvåger den statslige wi-fi-trafik via alarmenheder ude i de enkelte ministerier.
Når det gælder Statsministeriet, må FE kun opbevare dataene i tre år.
Men endnu vigtigere: Alarmenhederne har begrænset lagerplads, og når den er opfyldt, bliver der løbende overskrevet data.
Det fremgår af et FE-notat, som B.T. har fået aktindsigt i.
'Lagringskapaciteten på de enkelte alarmenheder er således en begrænsende faktor, som fører til automatisk overskrivning,' står der i notatet, som du kan se nederst i artiklen.
Som B.T. tirsdag kunne afdække, blev FE aldrig anmodet om at forsøge at genskabe iMessage-beskeder, selv om de potentielt godt kan findes i dataene.
I tre notater gjorde FE desuden Forsvarsministeriet opmærksom på, at spiontjenesten manglede lovhjemmel til at forsøge.
Men den oplysning blev fortiet i et svar til Folketingets Retsudvalg, selv om det stod i FEs bidrag til at svare på Retsudvalgets spørgsmål.
Nu vil otte partier give FE den fornødne lovhjemmel til at forsøge, men de tre regeringspartier, S, M og V, vil indtil videre ikke svare på, om de vil støtte det.
»Mette Frederiksen har jo selv sagt, at hun gerne vil have genskabt dem, så det er jo bare med at komme i gang med at give den lovhjemmel. Og jeg forventer da også, at Venstre og Moderaterne presser maksimalt på, så de holder, hvad de lovede vælgerne i valgkampen,« siger Alex Vanopslagh, Liberal Alliance, og tilføjer:
»Det er grundlæggende retsprincipper, som står på spil her. Og vi kan ikke leve med, at regeringen igen trækker tiden ud. Sandheden må frem.«
Minkkommissionen bad om at få udleveret statsministerens beskeder fra 1. september til ultimo december 2020.
Men eftersom Mette Frederiksen og fire andre hovedpersoner i minksagen automatisk slettede deres beskeder, fik kommissionen ikke alt, som den skulle bruge til sin undersøgelse.
Kommissionen bad om at få genskabt beskederne, men det lykkedes ikke, da politiet forsøgte.
I en pressemeddelelse meddelte Forsvarsministeriet, at FE ikke kunne pege på yderligere undersøgelser.
Men den meddelelse kritiseres i dag af eksperter og politikere for at være misvisende, eftersom FE netop i de interne notater havde peget på sin egen undersøgelse. En undersøgelse, som FE altså manglede lovhjemmel til at gennemføre.
LÆS HELE HISTORIEN HER:
Enhedslisten opfordrer også regeringen til at melde ud. Nu.
»Især fordi det er en flertalsregering, så påhviler der en et særligt ansvar for at give sin mening til kende,« siger Peder Hvelplund (EL) med henvisning til, at det kræver opbakning fra mindst ét af regeringspartierne, før FE kan få lovhjemmel.
De Konservative står bag et beslutningsforslag, der skal pålægge regeringen at give FE den fornødne hjemmel.
Formand Søren Pape Poulsen vil have indkaldt Folketinget til at behandle det inden sommerferien.
Folketinget er gået på sommerferie, men medlemmerne kan godt ekstraordinært indkaldes.
Så skal mindst 2/5 af Folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt fremsætte en begæring herom med angivelse af dagsorden, oplyser Folketinget til B.T.
Søren Pape Poulsens opfordring til Mette Frederiksen (S), Troels Lund Poulsen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) lyder derfor:
»Kom ud af røret. Svar på det her, så vi kan stoppe sletningen, og vi kan finde beskederne frem.«
Mobil: Zoom ind, og se notaterne fra FE her. Desktop: Åbn billedet på ny fane:
