Kan en onsdagssnegl redde store bededag? Det undrer Victoria Velasquez fra Enhedslisten sig over, efter at hun har hørt DR P3-programmet 'De 17%'.

Det fik Victoria Velásquez til at stille et ministerspørgsmål – det såkaldte §20-spørgsmål – til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Her spørger hun, om de tre milliarder, som Finansministeriets økonomer har regnet sig frem til, at samfundet vil tjene på afskaffelsen af store bededag, kan findes andetsteds.

Helt konkret har Victoria Velásquez ladet sig inspirere af det satiriske DR P3-program 'De 17%', der hver onsdag laver jokes om den famøse onsdagssnegl.

Victoria Velásquez (Ø) til førstebehandling af lovforslag om afskaffelse af store bededag i folketingssalen på Christiansborg, torsdag den 2. februar 2023.
Victoria Velásquez (Ø) til førstebehandling af lovforslag om afskaffelse af store bededag i folketingssalen på Christiansborg, torsdag den 2. februar 2023. Foto: Emil Helms
Vis mere

Derfor spørger værterne DRs økonomiske korrespondent Casper Schrøder, om han kan regne på, hvordan onsdagssneglen kan redde store bededag.

»Vi skal langt op, kan jeg godt afsløre,« siger han i programmet, inden han forklarer, hvordan han er nået frem til resultatet.

Casper Schrøder har valgt at tage udgangspunkt i, at en onsdagssnegl koster 25 kroner. På den måde vil den indbringe fem kroner i moms, hver gang en onsdagssnegl bliver købt, forklarer han.

Det betyder, at der skal spises 600.000.000 flere onsdagssnegle om året foruden de onsdagssnegle, der allerede bliver spist.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Det svarer til, at hver dansker – fra vugge til grav – spise to onsdagssnegle om ugen ekstra, hvis store bededag skal reddes.

På den måde tjener statskassen 10 kroner ekstra om ugen for hver dansker gennem onsdagssneglen, lyder påstanden i programmet.

Men den køber beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen desværre ikke.

»Jeg må kvittere for at bringe et forslag til bordet, som jeg ikke selv tidligere har overvejet. Jeg ser dog visse udfordringer ved løsningen,« indleder hun ministersvaret.

»Hvis vi så også forestiller os, at alle de onsdagssnegle bliver spist hver uge, så forudser jeg andre nye problemer, som vi skal tage hånd om. Ud over det sundhedsmæssige – så er der også en risiko for, at vi simpelthen bliver trætte af onsdagssnegle – og hvor står vi så med vores onsdagshygge – og finansieringen.«

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for finansieringsforslaget.

En af dem er Niels Storm Knigge, der er ledende økonom i Kraka. Han afviser, at forslaget vil have en reel effekt.

»Hvis man køber to onsdagssnegle om ugen, så vil det betyde, at der er noget andet, man ikke køber,« fortæller han.

»I princippet kan det have en effekt, hvis man i stedet bruger penge på noget, der har en højere beskatning.«

Et eksempel på det kunne være, at man købte vin i stedet for fødevarer eller tøj. Ved køb af vin er der, foruden moms, en afgiftssats på 11,26 kroner pr. liter.

Men lige netop det forslag vil formentlig heller ikke have en gavnlig effekt på samfundet.