Der er næppe nogen tvivl om, at navnet Inger Støjberg kommer til at gå igen og igen, når der snakkes i eks-DF'eren Peter Skaarups private hus i Gentofte.

Ligesom Peter Skaarup stiller hans hustru, Therese Skaarup, nemlig op for Danmarksdemokraterne ved valget, der onsdag er blevet udskrevet.

Therese Skaarup, er der ikke nogen udfordringer, i at I stiller op for samme parti, og derfor skal adskille privatlivet med det politiske liv?

»Ja, jo, men nu kæmper vi lidt den samme kamp, og det synes jeg faktisk er spændende,« siger hun og tilføjer:

Ligesom Peter Skaarup stiller hans hustru Therese Skaarup nemlig også op for Danmarksdemokraterne ved valget.
Ligesom Peter Skaarup stiller hans hustru Therese Skaarup nemlig også op for Danmarksdemokraterne ved valget.
Vis mere

»Og så kan jeg jo læne mig op ad Peter, der har så meget erfaring. Det er guld værd for mig.«

Peter Skaarup, du er ikke nervøs for, at det kan give ballade på hjemmefronten, hvis I bliver uenige om noget i partiet?

»Ja, man ved jo aldrig,« siger Peter Skaarup og bryder ud i et grin.

»Nej, det har været utroligt godt at have Therese på hjemmefronten, hvis der har været et eller andet politisk oppe at vende, så har det været rart at få en mening til det ude fra. Jeg er sikker på, det kommer til at fungere godt,« siger han.

Helt konkret stiller Peter Skaarup op i Sjællands storkreds, mens Therese Skaarup stiller op i Københavns storkreds.

Sammen har Therese og Peter Skaarup to børn. Han har også to børn fra et tidligere forhold.