Var det terror, da unge fra venstrefløjen satte ild til politiskolen i Brøndby? Nej, siger en juraekspert, der mener, terrorloven er for uklar.

- Jeg kan ikke se, hvordan det at sætte ild til en tom bygning om natten, hvor der ikke er nogen mennesker, kan falde ind under terrorparagraffen.

Det er at udvande terrorparagraffen, hvis man bruger den i denne sag, siger Eva Smith.

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi og Østre Landsret mener noget andet.

Derfor sidder fem danske unge netop nu fængslet for brandstiftelse - sigtet efter de paragraffer, der skulle forhindre et 9/11 på dansk jord.

Billederne af World Trade Center, der styrter i grus, stod prentet ind på politikernes nethinde, da de indførte den omstridte paragraf 114, der giver livstidsfængsel til terrorister.

I dag - 10 år senere - er Osama bin Laden dræbt og Al-Qaida svækket. Men terrorloven består, og det mærker de fem unge danskere i disse dage.

B.T. har de seneste to dage afsløret, at de sigtede kommer fra velstillede hjem og har en fortid som aktivister på venstrefløjen. Venner til flere af de sigtede beskriver dem som fredelige mennesker, der gik ind for ulovlige aktioner, men ikke ønskede at skade personer.

Nægter sig skyldige

Fire af de unge har indrømmet at have sat ild til politiskolen, men nægter sig skyldig i sagens øvrige forhold, herunder planer om et brandattentat mod Christiansborg.

Ifølge juraprofessor Eva Smith er gruppens påståede planer om at sætte ild til Christiansborg det eneste i anklageskriftet, der tangerer terrorisme. Landsretten har dog fundet, at der i denne del af sagen ikke var tilstrækkelige beviser til at opretholde fængslingen.

Kritik af Folketinget

En række eksperter, B.T., har talt med, kritiserer folketingets lovarbejde. Politikerne har med åbne øjne valgt ikke at definere begrebet terror.

- Folketinget har ikke på nogen måde levet op til de almindelige krav for lovgivning, som medfører, at straffen - og her en særdeles alvorlig straf - skal være defineret i lovgivningen.

Folketinget er ikke kommet med en præcis definition af terror, og derfor er det op til domstolene fra sag til sag at finde frem til, hvordan det defineres, siger Vagn Greve, der kalder terrorbestemmelserne 'kolosalt vage'.

Det skortede heller ikke på kritik, da Folketinget vedtog den første anti-terrorpakke i 2002: - Definitionen af begrebet terrorisme vil i praksis give anledning til betydelige afgrænsningerproblemer, advarede daværende politidirektør Hanne Bech Hansen dengang i et høringssvar.

En kritik der blev bakket op af Rigsadvokaten, Advokatrådet og en række juraeksperter.

Justitsministeriet fejede kritikken af banen med at fastslå, at man blot forhøjede straffen for forbrydelser, der allerede var defineret: -Den nærmere afgrænsning af bestemmelsen må herefter foretages i praksis.

Mens Eva Smith finder det usandsynligt, at de fem unge bliver dømt for terror, er Vagn Greve af en anden opfattelse.

- Det er ikke mærkeligt, at man har sigtet og varetægtsfængslet dem efter terrorbestemmelsen.

Det er særdeles muligt, at domstolen når frem til den konklusion, fordi det er rettet mod samfundsinstanser.