De Konservative står meget svagt i meningsmålingerne med efterhånden mange målinger, der halverer partiet til omkring 5-6 procent af stemmerne. Men de seneste udmeldinger fra de to konservative topministre Lars Barfoed og Brian Mikkelsen vil bidrage til at svække partiet yderligere, mener politisk kommentator Hans Engell.

Fredag sagde justitsminister Lars Barfoed (K), at partiet måske burde droppe regeringssamarbejdet med Venstre efter næste valg. Lørdag meldte økonomiminister Brian Mikkelsen så ud, at han overvejer at gå ud af politik, hvis han ikke får en ministerpost efter næste valg.

Dermed signalerer Lars Barfoed og Brian Mikkelsen, at De Konservative har opgivet at vinde valget, mener Hans Engell: - Det svækker partiet kolossalt, når to af partiets fremtrædende politikere to dage i træk taler om, hvad der sker, når partiet mandatmæssigt falder sammen. Det signalerer opgivenhed - at man har kastet håndklædet i ringen. Man har opgivet at vinde det næste valg, og man har opgivet at holde på mandaterne Det er jo nogle meldinger, som må skabe mange frustrationer i det konservative bagland. Jeg tror, at De Konservative i den grad har brug for at holde juleferie og tænke noget strategi igennem, siger Hans Engell.

Hvad skal der til, for at De Konservative kommer ovenpå igen?

Skal Lene Espersen og Co. skal finde tilbage til de konservative værdier

Kræver det helt nye folk i ledelsen?

Eller vil nedturen blive lang for De Konservative, uanset hvad de gør?

Deltag i debatten herunder