De ulovlige hunderacer har i mange år fået skylden for at være de mest bidske, men i virkeligheden er det schæferen, der er skyld i flest bid på mennesker, viser undersøgelse. Loven skal ændres, lyder det fra politikerne.
»Dræberhunde«, »kamphunde« og »muskelhunde«. Sådan kender vi bedst de såkaldte listehunde. Den amerikanske bulldog, pitbull terrieren og den amerikanske staffordshire terrier blev sammen med 10 andre hunderacer forbudt fra 1. juli 2010 efter en række angreb mod børn i sommeren 2009.
En ny undersøgelse baseret på tal fra blandt andre dyrlæger og politirapporter viser dog, at det faktisk ikke er disse racer, der er skyld i de fleste bid på mennesker. Det er schæferen. Men listehundene blev ikke desto mindre forbudt, og flere af dem blev aflivet som konsekvens af loven.
- Der var nogen, der skulle vise politisk vilje, og ligesom i så mange andre lande går politikerne ud og viser handling, når der sker noget i medierne. Problemet her er bare, at handlingen ikke var baseret på faktuel viden, som de af en eller anden årsag ignorerede, siger Charlotte Andersson.
Hun er formand for foreningen Fair Dog, som er imod hundeloven og står bag den nye undersøgelse.
Den viser, at schæferen ligger nummer et på top-10 over bidskader forårsaget af hunde i alle tre undersøgte perioder, som strækker sig fra 1. juli 2009 til 1. juli 2010 - inden loven trådte i kraft - og fra samme periode i 2011 og 2012, efter at loven var trådt i kraft.
Listehundene optræder kun på top-10-listen i første periode. Her figurerer de på en ottendeplads.
Tal fra Odense Universitetshospital viser ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten desuden, at effekten af hundeloven er ikke-eksisterende.
Det får regeringspartierne og Enhedslisten til at gå i rette med hundeloven.
- Den her lov tager ikke hånd om det virkelige problem, nemlig ejeren, som oftest er årsagen til, at en hund ikke kan opføre sig ordentligt. Det er jo ret interessant, at det er schæfere, rottweilere og gravhunde, der ifølge forsikringsselskabernes statistik bider mest. Og de er ikke er omfattet af nogen liste, siger SFs Karina Lorentzen.
Hun mener, at et hundekørekort til hundeejere er en god idé, og det er De Radikale klar til at diskutere. Også Socialdemokraterne er klar til at kigge på ændringer af hundeloven, når den efter planen skal evalueres om et år.
Dansk Folkeparti, der var med til at indføre hundeloven sammen med den daværende VK-regering, mener imidlertid, at man lige så godt kan evaluere hundeloven her og nu. Dyrevelfærdsordfører Dennis Flydtkjær mener dog ikke, at det var en decideret fejl at indføre loven, selv om den »åbenlyst« ikke virker.
Han peger på flere mulige modeller, der kan afløse den nuværende hundelov.
- Det kan for eksempel være et hundekørekort, og der er også en god model, som hedder Calgary-modellen, der blandt andet indebærer, at man giver ejeren et kursus i, hvordan hundens adfærd er. Hvad skal den have at spise og så videre, siger Dennis Flydtkjær.
På landsplan var der ifølge undersøgelsen 67 episoder med bid på mennesker i løbet af det år, der gik, inden loven blev en realitet, Der var 107 året efter og 106 i den seneste periode fra 1. juli 2011 og et år frem.
