Hvis man skal have udsigt til at få tildelt dansk statsborgerskab, skal man også kunne kende forskel på noget så fundamentalt som en og et.

Sådan lyder det i hvert fald ifølge Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Mikkel Bjørn, i et interview med Jyllands-Posten. 

Udsagnet har dog ikke overbevist alle.

På sociale medier har flere vestjyder – med et glimt i øjet – skrevet, at de nu frygter at stå til udvisning, fordi en og et ofte bruges i flæng i daglig tale.

Spørger man Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, er der tale om et »tyndt og useriøst« udsagn, som han også kalder en tanketorsk.

»Først og fremmest vil jeg sige, at jeg selv sidder i Indfødsretsudvalget, og jeg har ingen intention om at gøre det lettere at få statsborgerskab på nogen måde,« siger han.

»Men jeg synes, at Mikkel Bjørn gør grin med, hvordan vi tildeler statsborgerskab i dag. At reducere det til for eksempel at handle om en eller et synes jeg er latterligt.«

Mohammad Rona anerkender dog, at danskkundskaber spiller en vigtig rolle for at kunne indgå i det danske fællesskab og samfund.

»Jo, sproget betyder rigtig meget, det er nøglen til arbejdsmarkedet og til at forstå dansk kultur. Det er jeg enig i. Men jeg synes, det er flueknepperi, om det hedder ligger eller lægger, en eller et, da det også er noget, almindelige mennesker laver fejl i,« siger han. 

Mikkel Bjørn understreger, at udsagnet udspringer af en reel bekymring for, hvor mange der i dag får tildelt statsborgerskab uden reelt at kunne tale dansk.

»Det drejer sig om mennesker, der formulerer sig så dårligt på dansk, at man næsten ikke kan forstå, hvad de siger. Det gælder også nogle, der har bestået danskprøven,« siger han.

Derfor foreslår han, at sprogkravet hæves fra Prøve i Dansk 3, som svarer til B2-niveau, til Studieprøven i dansk – et niveau, der kan sammenlignes med dansk på A-niveau i gymnasiet.

Men hvorfor er det specifikt vigtigt, at man kan kende forskel på en og et? 

»Det er det heller ikke som sådan. Jeg svarer blot på journalistens spørgsmål, at man skal have grundlæggende styr på den mest basale danske grammatik og det danske sprog som helhed,« siger han. 

Mikkel Bjørn (DF) afviser, at han fremsætter krav til »den og det« og »en og et«. Han foreslår, at man ikke tildeler statsborgerskab til mennesker, der ikke taler et grundlæggende dansk. 
Mikkel Bjørn (DF) afviser, at han fremsætter krav til »den og det« og »en og et«. Han foreslår, at man ikke tildeler statsborgerskab til mennesker, der ikke taler et grundlæggende dansk.  Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

»Min forudsætning er bare, at man taler dansk på niveau med de fleste danskere, hvis man søger dansk statsborgerskab. Det, synes jeg, ikke er urimeligt.«

I kommentarsporene joker flere vestjyder med, at de nu må frygte for deres statsborgerskab, fordi de roder rundt i en og et. Hvordan kan man så forvente, at udlændinge kan mestre det, hvis etniske danskere ikke altid kan?

»Det siger jeg heller ikke. Jeg siger, at man skal kunne tale dansk på niveau med en gennemsnitlig dansker, hvis man søger om dansk statsborgerskab,« siger Mikkel Bjørn.

»Kan man ikke kende forskel på, om det hedder huset eller ‘husen’, bøffen eller ‘bøffet’, så tror jeg dog ikke, man vil kunne bestå Studieprøven, som jeg gerne så var niveauet for statsborgerskab.«

Ifølge Rasmus Stoklund, som har kommenteret Jyllands-Postens artikel, er regeringen endnu ikke færdig med at stramme reglerne for dansk statsborgerskab.

For halvanden uge siden præsenterede regeringen da også en ny udvisningsreform. Læs mere om den HER.