Kærshovedgård nævnes ikke i regeringsgrundlaget: 'Det er forkasteligt'
Stefan Risvig bor omkring 1,2 kilometer fra udrejsecentret Kærshovedgård. Han kommer nu med et opråb.

Stefan Risvig bor omkring 1,2 kilometer fra udrejsecentret Kærshovedgård. Han kommer nu med et opråb.

Det kommer ikke bag på Stefan Risvig. Alligevel har han svært ved at forstå det.
At politikere i valgkampen stillede sig i kø for at stramme reglerne for beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland.
Men nu er det ikke nævnt med ét ord i regeringsgrundlaget.
»Jeg synes, det er forkasteligt, at de tillader sig den frækhed at negligere det. Men det er nemt, når man ikke har ulven på hjemmebane. Ude af syne, ude af sind,« siger Stefan Risvig, der er bosat omkring 1,2 kilometer fra centret, til B.T.
Inden valgdagen i marts var han en af flere borgere i den midtjyske by Bording, der fortalte til B.T., at centrets cirka 250 beboere skaber utryghed i området.
Af samme grund har udrejsecentret været genstand for stor debat hos politikere og utrygge borgere, der har ønsket Kærshovedgård lukket eller låst af.
I marts lød det fra den daværende integrations- og udlændingeminister, Rasmus Stoklund (S), at man ikke kom til at se bort fra den europæiske menneskerettighedskonvention, der står i vejen for at sætte lås på stedet.
Den socialdemokratiske minister udtalte dog, at man ønskede at gøre livet for centrets beboere så »surt som muligt«.
Men nu – i det nye regeringsgrundlag – er det omdiskuterede udrejsecenter ikke nævnt med et ord, og Stefan Risvig har efterhånden mistet modet for at se handling:
»Det er en frustrerende situation – det virker næsten som om, de vil give dem en krammer i stedet,« siger han.

Der er blevet sagt, at man vil fortsætte den hårde linje over for udlændinge, har du tiltro til det?
»Det tror jeg ikke en skid på. Det er valgflæsk. Det er snak. Der er ingen, der vil røre det med en ildtang. Lige så længe de kan tie det ihjel, gør de det,« siger han.
Yderligere lyder det i regeringens nye politik, at arbejdet for et udrejsecenter uden for EU skal konkretiseres sammen med øvrige europæiske lande.
Det, mener Stefan Risvig, kan være en løsning på utrygheden i lokalområdet.

Men han har svært ved at se et problemfrit udrejsecenter indenfor landets grænser, uden der ses bort fra konventioner og sættes lås på.
Burde man ikke respektere, at man ikke kan låse beboerne inde (ifølge EU, red.)?
»Næh, jeg mener, at de regler er for gamle. Det må være på tide, at de skal op til revurdering. For det kan ikke passe, at en lille mængde mennesker, som i bund og grund skulle sendes hjem, kan gøre det utåleligt for et lille lokalsamfund,« siger Stefan Risvig.
»Jeg respekterer argumenterne for og imod at overholde konventionerne. Det er ikke alle på centret, der er banditter.«
B.T. har forelagt Stefan Risvigs kritik af regeringsgrundlaget for den nye udlændinge- og integrationsminister, Morten Bødskov.
I et interview afviser den nyudnævnte minister, at regeringen intet vil gøre for centrets naboer.
»Helt grundlæggende skal naboerne og beboerne i området vide, at regeringen og jeg mener, at vi skal gøre livet så surt som overhovedet muligt for dem, der er parkeret i Kærshovedgård og for at få dem til at rejse ud af Danmark,« siger han til B.T.
Herunder siger ministeren, at man i den nye udvisningsreform vil indføre fodlænker til beboere, hvis man misser opholds- og meldepligten på centret. Og sikkerheden på centret skal øges med højere hegn og mere videoovervågning.
Du er ikke den første politiker, der har sagt, at det skal være sværere at være beboerne, og at det skal øge trygheden i området. Hvorfor skulle de stole på det nu?
»Fordi vi er længere, end nogen anden regering har været. Vi kommer med en historisk stram udvisningsreform, som også har fokus på at beskytte naboerne til Kærshovedgaard bedre med de initiativer, jeg taler om her,« siger han.