Op mod 36 beboere på udrejsecenteret Kærshovedgård i Midtjylland kan have stemmeret ved kommunal- og regionalvalg.

Det fremgår af et folketingssvar fra indenrigsminister Sophie Løhde (V) sendt til Dansk Folkepartis Nick Zimmermann.

Og det går ikke, mener regeringen, der nu vil ændre valgloven, så flere persongrupper undtages fra valgret.

- I regeringen mener vi, at udlændinge, der er blevet bedt om at forlade Danmark, ikke skal kunne stemme til kommunal- og regionalvalg og dermed have indflydelse på lokale forhold her i landet, siger Sophie Løhde i et skriftligt svar.

- Og derfor vil vi nu tage initiativ til at ændre lovgivningen, så flere udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, undtages fra at have valgret.

Hvilke grupper der skal undtages, kan ministeriet dog ikke oplyse endnu.

Sophie Løhde er blevet opmærksom på problemstillingen, efter at Nick Zimmermann har stillet et spørgsmål til ministeren vedrørende beboere på Kærshovedgårds stemmeret.

Af svaret fremgår det, at der per januar i år bor 226 udlændinge på Kærshovedgård.

146 beboere er udvist ved dom, og 44 er på tålt ophold i Danmark - de kan ikke udvises, fordi der er risiko for tortur eller forfølgelse i hjemlandet.

De to grupper af beboere har ikke stemmeret, da udlændinge, der er udvist ved endelig dom eller afgørelse, ikke kan stemme som følge af valgloven.

Men Kærshovedgård har også 36 beboere, der enten er afviste asylansøgere, som ikke medvirker til at udrejse, har ulovligt ophold i Danmark eller er på Kærshovedgård af "andre" grunde.

Og det er de 36 beboere, som Sophie Løhde ikke kan afvise har stemmeret.

De afviste asylansøgere kan eksempelvis tidligere have haft lovligt ophold og fast bopæl i Danmark i fire år før et kommunalvalg, hvilket er et krav for en borger fra et tredjeland for at have stemmeret.

Nick Zimmermann kalder det "fuldstændig grotesk", at beboere på Kærshovedgård kan have stemmeret.

For ham peger pilen mod regeringen.

- Folk, der sidder på Kærshovedgård, sidder der, indtil vi kan få dem smidt ud af vagten. De skal selvfølgelig under ingen omstændigheder have mulighed for at stemme til danske valg.

- Jeg må sige, at jeg finder det så grotesk, at regeringen har så lidt styr på, hvad der foregår på Kærshovedgård, at der potentielt er afviste asylansøgere - udlændinge, der ikke er ønsket i Danmark, der simpelthen har mulighed for at blande sig i danske valg, siger Nick Zimmermann.

Dansk Folkeparti fremsatte i slutningen af 2025 et beslutningsforslag, der skal ophæve valgretten for alle andre end danske statsborgere ved kommunal- og regionalvalg.

Som reglerne er i dag, har eksempelvis EU-borgere stemmeret ved et kommunalvalg, så længe de har fast bopæl i den pågældende kommune.

Dansk Folkepartis forslag skal færdigbehandles i Folketingssalen 19. februar.

/ritzau/