2.055 mennesker var nået så langt i processen, at de blot manglede Folketingets formelle godkendelse af deres danske statsborgerskab.

Men siden februar har deres sager stået stille – sammen med mere end 14.000 senere ansøgninger.

Og det skaber ballade internt i regeringen, skriver DR.

Moderaterne, De Radikale og SF mener, at ansøgerne er havnet i en urimelig situation og presser på for at få gang i sagerne igen.

Hos De Radikale er kritikken krads:

»Jeg synes, det er urimeligt. De har levet op til de kriterier, som tidligere har været i indfødsretsaftalen, og derfor mener jeg, at det ikke er værdigt i et demokrati og en retsstat, at de her mennesker nu bliver efterladt i et kæmpemæssigt vakuum,« siger indfødsretsordfører Magnus Georg Jensen til DR.

Men Socialdemokratiet holder igen.

Partiet vil først have afklaret, om ansøgere fremover kan screenes for, om de har et dansk og demokratisk sindelag.

Striden går tilbage til 2024, hvor tre ansøgere blev kaldt ind til såkaldte sindelagssamtaler.

De levede op til de formelle krav til statsborgerskab, men havde skrevet ting på sociale medier, som flere politikere ikke mente var forenelige med at blive dansk statsborger.

Siden blev der rejst tvivl om, hvorvidt den slags samtaler overhovedet er lovlige.

En arbejdsgruppe skal nu undersøge sagen, og alt imens står mere end 14.000 ansøgninger stille.

Socialdemokratiets indfødsretsordfører Katrine Evelyn Jensen afviser dog, at situationen er urimelig:

»I Socialdemokratiet mener vi, at det skal være svært at få statsborgerskab,« siger hun til DR.