Onsdag aften i sidste uge fik boligminister Kaare Dybvad (S) en sms, mens han cyklede mod sit hjem på Amager.

I sms’en stod, at De Radikale og de borgerlige partier angiveligt var enige om en boligaftale uden om regeringen. Forud var gået tre måneders intens forhandling, der tidligere samme dag var brudt sammen.

Kaare Dybvad stod af cyklen. På det tidspunkt lignede det et eklatant nederlag til den nye boligminister.

»Jeg holder ind til siden og får en følelse af, at benene ikke kan holde kroppens vægt. Det varer kun kort tid. Men lige dér troede jeg, at slaget var tabt,« siger Kaare Dybvad.

Boligminister Kaare Dybvad blev fik sin første ministerpost, da Mette Frederiksen i sommer udnævnte ham som boligminister. Foto: Nikolai Linares.
Boligminister Kaare Dybvad blev fik sin første ministerpost, da Mette Frederiksen i sommer udnævnte ham som boligminister. Foto: Nikolai Linares. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Godt en uge efter, hvor vi sidder på Kaare Dybvads ministerkontor, har han genfundet roen.

De Radikale og de borgerlige nåede aldrig at lave en aftale. For morgenen efter, sms'en tikkede ind, ringede Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, til Kaare Dybvad.

Kort tid efter stod boligministeren med et flertal bag en boligaftale, der gør det sværere for kapitalfonde at opkøbe og renovere ejendomme for efterfølgende at sende huslejen i vejret.

Taberen i magtkampen var nu De Radikale, som var blevet efterladt uden for aftalekredsen.

»Det var en vild rutsjebanetur. Jeg havde fået et mandat af statsministeren, og det ville være et stort nederlag for en ny minister ikke at kunne levere,« siger han.

På et døgn nåede Kaare Dybvad at nedlægge forhandlingerne, at komme i mindretal på sit prestigeprojekt og til sidst at lande en aftale med DF og de røde partier alligevel.

»Da det så ud til, at de borgerlige og De Radikale ville lande en aftale, var jeg mest fokuseret på, hvad indholdet mon blev. Men i dag kan jeg godt se, at jeg var dybt nede i gryden lige dér,« siger boligministeren.

Kaare Dybvad er en af de unge ideologer i Socialdemokratiet. En af dem, som har skrevet værdipolitiske bøger, og som skal drive den arbejderistiske politik i S-regeringen.

Forhandlinger brudt sammen

Da han trådte ind i Boligministeriet, lå projektet allerede på bordet: Lav et opgør med boligspekulanter, der har sendt huslejen på himmelflugt.

Men forhandlingerne viste sig meget sværere end ventet. De Radikale og de borgerlige partier kæmpede imod, og kapitalfonde og pensionskasserne hev det tunge skyts frem for at bremse indgrebet, som vil ramme deres afkast.

Sværdkampen kulminerede under et forhandlingsmøde tirsdag aften i sidste uge.

»Vi havde diskuteret indholdet igen og igen, men vi kunne ikke blive enige om karensperioden. Derfor sagde jeg, at jeg blev nødt til at tænke mig om,« siger Kaare Dybvad.

Boligminister Kaare Dybvad fotograferet ved Boligministeriet.
Boligminister Kaare Dybvad fotograferet ved Boligministeriet. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Karensperioden er den tid, der går, fra en udlejer køber en ejendom, til udlejeren kan hæve huslejen.

»Jeg brugte en del af nattetimerne på at tænke over, hvad jeg skulle gøre. Og så valgte jeg onsdag morgen at indstille forhandlingerne,« siger boligministeren.

Siden boligaftalen landede sidste uge, har boligøkonomer og banker advaret mod, at aftalen vil sænke værdien af andelsboliger med op til 20 pct.

Andelsboliger rammes

Andelsboliger bliver vurderet efter samme målestok som udlejningsejendomme, som bliver mindre attraktive at investere i som følge af boligaftalen. Derfor vil det også sænke værdien af andelsboliger, advarer bankerne.

»Der er mange interesser i denne sag. Bankerne har også interesser. Så jeg vil slå koldt vand i blodet og se, hvordan andelshaverne reelt bliver påvirket,« siger Kaare Dybvad.

Men Kaare Dybvads svendestykke af en boligaftale blev i høj grad et kompromis, som ligger langt fra regeringens oprindelige udspil.

Har du nået dit mål med boligaftalen?

»Vi har fået en femårig karensperiode, så spekulanter ikke kan hæve huslejen voldsomt inden for kort tid. Så målet om at tage noget af magten over byudviklingen tilbage er lykkes,« siger Kaare Dybvad.

Du kalder det en ideologisk dagsorden. Men hører ideologi til på et meget følsomt boligmarked?

»Ja, hvis man vil have blandede byer, er den slags indgreb nødvendige. Jeg vil ikke acceptere, at ham, der tjekker billetter i bussen på Østerbro, aldrig vil få råd til at bo på Østerbro.«

Men hvis jeg går en tur fra Østerbro til Nørrebro, ændrer beboersammensætningen sig markant. Der vil vel altid være klynger i storbyer?

»Det er også okay. Kvartererne i byerne skal have lov at være forskellige.«

»Min mission handler om almene boliger på Strandvejen og flere familiehuse i Tingbjerg, så ingen områder er lukkede for en bestemt gruppe mennesker,« siger boligministeren.

Han bebuder, at det næste boligopgør bliver de almene boliger, hvor regeringen ønsker flere nye almene boliger.